Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mindre signalpolitik og mere medmenneskelighed

Regeringens og dermed Socialdemokratiets udlændingepolitik har taget en uforståelig drejning.

Artiklens øverste billede
Charlotte Vindeløv. Foto: Privat

Regeringens og dermed Socialdemokratiets udlændingepolitik har taget en uforståelig drejning. En drejning, som står i kontrast til det internationale udsyn og den internationale solidaritet, som Socialdemokratiet ellers sammen med arbejderbevægelsen altid har stået for, og som også er en del af SF’s DNA.

Det virker som om det er blevet vigtigere for regeringen og Socialdemokratiet at sende signaler om hårdhed og stramninger, end det er at sikre en god og velfungerende integration og at sikre, at vi i Danmark overholder internationale forpligtelser.

Når landets borgmestre nu på rigid vis skal tvinges til at at give håndtryk til alle nye statsborgere, hvis og når Corona-restriktionerne omkring afstand og kontakt lempes, så er det et klart eksempel på, at signalpolitik har vundet over fornuft og rimelighed. Også den fornuft og rimelighed, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen egentlig før har signaleret på området.

Det virker som om det er blevet vigtigere for regeringen og Socialdemokratiet at sende signaler om hårdhed og stramninger, end det er at sikre en god og velfungerende integration.

Charlotte Vindeløv og Paw Amdisen

Det sagt, så er de tvungne håndtryk trods alt i den lettere afdeling. Når det kommer til hjemsendelsen af syrere til Damaskus-området eller sagen omkring danske børn i IS-lejre eller de nye skærpede krav til statsborgerskab, så er konsekvenserne af signalpolitikken straks mere alvorlige.

Hvorfor er det, at Danmark går enegang? Hvorfor er det, at man vil placere syriske flygtninge - hvoraf mange er blevet en velintegreret del af det danske samfund i udsendelseslejre sammen med udviste kriminelle, hvor de vil leve som i et fængsel, miste alle livsperspektiver og ikke længere deltage positivt i det danske samfund?

Der er og bliver givetvis ingen aftaler med Assad-styret om hjemsendelse, da man bl.a. ikke ønsker at samarbejde med regimet. Men man har åbenbart i modsætningen til resten af det internationale samfund (undtagen Orbans Ungarn) ingen forbehold i forhold til intentionen om at sende flygtninge retur i armene på dette regime. Der er noget, der ikke stemmer.

Det må en gammel politisk bevægelse, som rummede stolte internationalister som Oluf Palme og Svend Auken kunne gøre bedre:

Mindre signalpolitik, mere medmenneskelighed!

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.