Trafikstøj på Låsbyvej
Der er så dejligt ude på landet. Som tilflytter fra Nordsjælland har jeg som vedhæng til glæden ved at flytte på landet i Skanderborg kommune fået både højere kommuneskatteprocent og grundskyldspromille. Desværre har jeg også fået et højere støjniveau. Det havde jeg dog ikke troet kunne lade sig gøre efter at have boet meget tæt på Hillerødmotorvejen i 20 år.
Trafikken på – og støjen fra - Låsbyvej er aldeles overvældende. Både mængden af (især) tung trafik og hastigheden
Trafikken på – og støjen fra - Låsbyvej er aldeles overvældende. Både mængden af (især) tung trafik og hastigheden. Det er åbenbart de færreste der letter foden fra speederen og overholder de tilladte 50 km/t gennem Veng.
Når man ved at støj kan give alvorlige helbredsproblemer, må en grøn dagsorden naturligvis også inkludere problemerne med trafikstøj.
Lad os få den tunge trafik ud, hvor den hører hjemme: På de store veje, der er beregnet til den. Og lad os få et par vejbump i Veng, så det bliver helt naturligt at sagtne farten.