HOG og HGF skal ikke betale for øgede miljøkrav

De to kunstgræsbaner i HOG og Hammel er blevet pålagt at etablere filteranlæg på grund af skærpede miljøkrav.
Tilbage i februar måned kom der et forslag i byrådet, at forvaltningen skulle kigge på, hvordan kommunen kunne hjælpe klubberne. Dengang foreslog Venstre, at klubberne ikke selv skulle betale for de øgede miljøkrav.
Det var der ikke opbakning til i byrådet i februar. Derfor har både HOG og Hammel ikke vidst, om de var “købt eller solgt”. Skulle de finansiere kravene helt eller delvist? Det har de gået og ventet svar på gennem de seneste måneder.
Vi skal værne om alle vores frivillige ildsjæle og de frivillige foreninger.
Langt om længe har byrådet nu besluttet, at miljøkravene i både HOG og Hammel udbedres, UDEN at foreningerne skal betale!
Præcis som Venstre foreslog tilbage i februar. Derfor glæder vi os over, at foreningerne nu ikke skal ud og finde penge til udbedring af miljøkravene - Og at banerne nu bliver endnu mere “grønne”!
Vi skal værne om alle vores frivillige ildsjæle og de frivillige foreninger - Derfor er denne beslutning vigtig.