Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I dag afgøres fritidspassets skæbne

Artiklens øverste billede
Søren Lahl Sloth. Foto: Presse

Så er det i dag det sker. I aften skal sagen om kommunens fritidspasordning behandles i byrådets kultur- og fritidsudvalg. Fritidspasset, som skal hjælpe sårbare børn og unge med at få et aktivt og givende fritidsliv, har i flere år ikke virket som det skal. Det er noget som vi i SF-Favrskov har forsøgt at sætte fokus på, og nu kommer der til at ske noget.

Socialdemokraternes Steen Thomasen meldte nemlig for nyligt ud, i et læserbrev adresseret til mig personligt, at Socialdemokraterne ville støtte op om to af de fire forslag, vi fra SF-Favrskovs side har stillet.

I læserbrevet tog Steen Thomasen desværre ikke stilling til de to sidste af vores forslag, og det har undret mig. Det er vigtigt for mig at du, læseren, ved, hvad vores forslag går ud på.

  • Det skal være muligt for familien at søge fritidspasset selv. Som det er i dag skal man indstilles af en frivillig eller fagperson, der ikke er i familie med barnet.
  • Beløbsgrænsen skal fjernes eller hæves. Den nuværende beløbsgrænse på 1000 kroner begrænser udvalget af fritidsaktiviteter mere end man skulle tro. Som det er i dag, kan beløbet også kun gå til kontingent, og det betyder at familier med dårlig økonomi kan få svært ved at betale for eksempelvis udflugter eller udstyr.
  • Fritidsttilbuddene skal hjælpes med at tilbyde opdateret information om fritidspasset på deres egne hjemmesider, så ansøgere har lettere ved at finde informationen de har brug for.
  • Kommunen skal ansætte en fritidsvejleder, der kan koordinere mellem familier, skoler, fritidstilbuddene og kommunen. Sådan en fritidsvejleder ville kunne sikre synlighed af ordningen og sørge for at den hjælper dem, der har mest brug for det. En fritidsvejleder ville også kunne hjælpe foreninger med bedre at kunne inkludere sårbare børn og unge, hvilket i nogle tilfælde er en svær pædagogisk opgave.

I forvaltningens undersøgelse af fritidspasset skriver de: »Undersøgelsen af fritidspasordningen peger indtil videre på, at der for at få det fulde udbytte af ordningen kan vise sig at være behov for en koordinerende person, som løbende kan«

Og derefter beskriver undersøgelsen de opgaver fritidsvejlederen skal udføre.

Der er ikke sat penge af til en fritidsvejleder som ordningen er nu, og jeg har endnu ikke hørt andre partier end SF tale for forslaget.

Jeg er oprigtigt glad for at se, at andre partier også synes fritidspasset er vigtigt. Jeg ville ønske at vi i fællesskab kunne være mere ambitiøse. Hvis du også ville ønske det, så husk at stemme til kommunalvalget 16. november.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.