Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fantasiløst ikke at støve ni år gammel lokalplan af

Artiklens øverste billede
Peder Meyhoff. Arkivfoto

På byrådsmødet tirsdag 25. maj overså byrådet en oplagt mulighed for at føje mere bæredygtighed, fællesskab og biodiversitet ind i en gammel lokalplan. Det var den næsten 10 år gamle plan 324 for området nord for Hvedebakken i Hammel.

Når en lokalplan har ligget i skuffen så længe, er der ting der ændrer sig, både med hensyn til lovgivning, behov og muligheder. Også byrådet selv har ændret sig. Det var det byråd, der blev valgt i 2009, der vedtog lokalplanen.

I området er der for eksempel udlagt to områder til tæt-lav bebyggelse. Det er nævnt, at der er mulighed for også at bygge et fælleshus, men siden har byrådet vedtaget at fremme fællesskabsbaserede boligformer, herunder seniorfællesskaber og selvforsynende boligområder. Set i det lys kunne man godt have strammet formuleringen, så det blev et krav, at der blev bygget et fælleshus. Man kunne også stille krav om at friholde den centrale del af den tæt-lave bebyggelse for biler og dermed givet bedre mulighed for, at et aktivt fællesskab kan udfolde sig centralt i bebyggelsen.

Under alle omstændigheder er det for fantasiløst blot at hive en ni år gammel lokalplan op af skuffen uden at ryste støvet fra de ni år af den

Ifølge lokalplanen skal der i området udlægges et stort grønt delområde. Det er godt, men der står, at delområdet skal henligge som eng og fremtræde græsklædt med spredte træer og buske. Set i lyset af kommunens nye biodiversitetsstrategi kunne man også have strammet formuleringen, så der blev tale om en blomstereng eller en ’vil-med-vilje-eng’ og måske også en lund med frugttræer eller andet, der vil kunne øge biodiversiteten.

Jeg ved godt, at det er svært at stille krav til materialernes bæredygtighed, men man kunne nok have prøvet at snige nogle krav om bæredygtighed ind. Der kommer nye krav i 2023, hvor blandt andet nogle hidtil frivillige krav gøres obligatoriske. I hvert fald burde man undersøge hvilke muligheder, der er for allerede nu at skærpe kravene.

Der er også andre ting, der kunne have trængt til et eftersyn. Og man kunne også overveje at stille krav til byggemodningens klimabelastning.

Under alle omstændigheder er det for fantasiløst blot at hive en ni år gammel lokalplan op af skuffen uden at ryste støvet fra de ni år af den.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.