Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus har fået trafikbanko - med mulig sidegevinst

Alle partier på Christiansborg står bag en infrastrukturaftale, der i den grad vil sætte sit præg på Aarhus de kommende mange år.

Optur

I alt for mange år har debatten om en Marselistunnel være et tilbagevendende emne om trafikken i Aarhus. Havnen, beboerne i området og kommunens øvrige borgere har levet i uvished, men nu skulle den være god nok; med Folketingets aftale om fremtidens infrastruktur, er der givet grønt lys til omsider at komme i jorden. Men som bekendt skal det være skidt, før det bliver godt, og forude venter flere år med vejarbejde og andet bøvl, som uundgåeligt vil blive en del af byens største anlægsprojekt til 2,7 mia. kr. Først skal projektet miljøvurderes og sendes i udbud og spaden ventes først i jorden i 2025. Vi skal frem til 2030 før den første lastbil kan køre under byen. Bøvlet kan byrådet dog være med til at minimere ved at finde penge til at forlænge Værkmestergade fra Ringgadebroen til Åhavevej. Det vil under og efter anlægsarbejdet af Marselistunnellen være en hurtig adgang fra motorvejsnettet til midtbyen og dermed en herlig sidegevinst.

Med letbanen, som vi kender den i dag, kan driftssikkerheden aflæses i vejrudsigterne, og ventetiderne for bilister, cyklister, gående – og såmænd også letbanepassageren - måles bedst med en gammeldags afrivningskalender.

Nu vi er på motorvejen, kan man se frem til, at stykket mellem Aarhus S og Aarhus N udvides fra fire til seks spor, ligesom det bliver tilfældet på strækningen mellem Skanderborg og Vejle. Vil man i stedet mod vest (og hvorfor i grunden ikke), så bliver Rute 26 mod Viborg til motortrafikvej mellem E45 og Søbyvad syd om Lading Sø. De seneste måneders debat og rutekrig mellem Skanderborg og Favrskov bør dermed være afsluttet. ”Model Favrskov” vandt.

Apropos spor, så kan en helt ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus være på vej. Går alt efter planen omfatter det også en ny togstation i Brabrand til 100 millioner kroner. Det er et ønske for mange borgere i Brabrand, som Lokalavisen Aarhus flere gange har skrevet om. Den nye station vil betyde, at man kan komme fra Brabrand til Aarhus H på ganske få minutter og tilmed spare sig selv for daglig parkeringsbesvær. Det er hurtigt og effektivt, da toget jo som bekendt ikke blandes med andre trafikformer som biler og cyklister, som det er tilfældet med letbanen på skinner.


Nedtur

I aftalen om fremtidens trafik er der også afsat midler til at udbygge letbanen. Etape 2 omfatter Aarhus Ø, stykket fra Spanien i Aarhus C til Brabrand samt en linje mellem Lisbjergskolen og Hinnerup. Om det bliver letbane på skinner eller gummihjul samt linjeføringen i Aarhus er stadig uafklaret, men med signalet fra Christiansborg, bliver en beslutning mere presserende. Man kan håbe, at selv de mest indædte skinneromantikere på et tidspunkt erkender, at det vil være en fejl at skamfere mere af Aarhus med skinner og master. Med letbanen, som vi kender den i dag, kan driftssikkerheden aflæses i vejrudsigterne, og ventetiderne for bilister, cyklister, gående – og såmænd også letbanepassageren - måles bedst med en gammeldags afrivningskalender.

Nu vi er ved det langsommelige, så holdes drømmen om en timemodel på jernbanen mellem København og Aalborg stadig i live, selv om den i flere år har befundet sig på terminalstadiet på grund af manglende finansiering og uklar gevinst. Med aftalen er der afsat penge til en gennemførelse, men ingen ved hvornår, og dermed er berørte husejere i f.eks. Solbjerg fastholdt i en urimelig uvished om risiko for ekspropriation.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen