Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Lidt kø skal ikke bremse udvikling

Artiklens øverste billede
Foto: Søren Andersen

Det har skabt en voldsom debat om Rema 1000 skal have lov til at opføre et butikscenter på “cementgrunden” på Århusvej i Grenaa - som den er blevet kaldt.

Det er nærmere betegnet til og fra kørselsforholdene, der danner grundlag for splittelsen i kommunalbestyrelsen. Et flertal til kommunalbestyrelsesmødet 14. december 2021 sendte sagen til planlægning og videre behandling i forvaltningen.

En væsentlig faktor for modstanden, er afviklingen af trafikken på Århusvej. Flere udtaler bekymring for kødannelser og forsinkelse af trafikken. Enkelte udtaler sig på formodninger og henviser til udtalelser i de offentlige medier.

Grenaa har ikke råd til på sigt at sige nej tak til sådanne ønsker. Historien fortæller jo, at flere gange er henvendelser om ønsket at placere sig i Grenaa, gået i vasken

Niels Basballe

Rema 1000 har haft COWI til at udarbejde et notat som beskriver vejbetjeningen til det nye butiksområde. I notatet er foretaget en kapacitetsberegning, som viser, at trafikken vil kunne afvikles tilfredsstillende med små ventetider og kø-længder.

Som grundlag for beregningen har COWI regnet med, at der kører 12.500 biler i døgnet på den aktuelle vejstrækning, hvoraf man regner med, at 1700 biler ud af de 12.500 vil komme fra det nye lokalcenter.

Forvaltningen har foretaget en trafiktælling i juli i forbindelse med lokalplanen 2021, som viste 7.300 biler i døgnet, altså lavere end den beregning som COWI har lavet.

Forvaltningen anser derfor COWIs beregning for at være på den sikre side og vurderer, at der kan laves en fornuftig trafikal løsning.

Internt i området vil der blive etableret en vejstruktur, der skal give et godt flow, så også de bløde trafikanter tilgodeses. Lidt ventetid og kødannelse er vel en trafikdæmpende foranstaltning i sig selv, som vil komme de bløde trafikanter til gavn.

Der har været mange forslag oppe at vende i de offentlige medier, hvor et af dem går på, at butikkerne skal placeres ude i aflastningsområdet, men det er Rema 1000 ikke interesseret i.

Grenaa har ikke råd til på sigt at sige nej tak til sådanne ønsker. Historien fortæller jo, at flere gange er henvendelser om ønsket at placere sig i Grenaa, gået i vasken. Den seneste, jeg lige husker var interessen fra H&M (Hennes & Mauritz), der var interesseret i at købe sig ind i byen, men dette glippede med et enkelt afslag, som måske skulle have været dyrket noget mere.

Jeg kan henvise til f.eks. Tønder, som har knækket koden til et spirende butiksliv. Den lille sønderjyske by har siden 2017 arbejdet hårdt for at få nye butikker til byen - og det virker. Det er alt fra store udenlandske butikskæder til små selvstændige erhvervsdrivende. Godt gået, da byen kun har 8.000 indbyggere. Grenaa har ca. 14.000.

Opskriften på succesen er en benhård strategi fra nogle enkelte initiativtagere. De kontakter butikskæder direkte med alle nødvendige oplysninger for at starte op i Tønder. Se link her.https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-01-18-toender-bekaemper-butiksdoed-med-haardt\u0002arbejde-og-initiativ.

Som jeg indleder, så vil jeg ikke bremse udviklingen, bare fordi jeg ikke gider at holde i kø nogle minutter. Jeg er begyndt at tage tid, når spidsbelastningen er højest, morgen og eftermiddag, når folk skal hjem fra og til arbejde. Jeg har ikke skullet vente mere end 5 minutter.

Lad os nu få udvikling, og ikke afvikling.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.