Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Flyt til Ålsrode - illusionens landsby

Artiklens øverste billede
Solcelleprojektet ved Ålsrode.

Det er nu efterhånden to år siden, at en ansøgning om etablering af solceller omkring Ålsrode blev offentligt kendt.

Der har i den periode været mange argumenter både for og imod solcellerne, men uanset om projektet i perioder har haft modvind eller medvind, så er der en ting, der har været urokkeligt, nemlig stort set alle Ålsrodeborgeres ”NEJ TAK”, trods mange forsøg på at tale projektet op og gøre det til noget positivt og godt for byen.

Nu vil jeg så prøve at forklare, hvorfor vi ikke vil have de solceller, og denne gang så selv en syvårig kan forstå det.

Investor ønsker at fremmane fantasien om, at hvis der bliver plantet “skov” omkring solcellerne, så kommer vi til at bo i en landsby ude i skoven. Jeg tror næsten ikke illusionen kan blive større. Fakta er, at vi kommer til at bo i en kæmpe solcelle-industripark, omkranset af en tynd række træer, der skal forestille en kæmpeskov

Poul Bøhl-Møller

Ålsrode er en klassisk landsby, der ligger placeret langt ud på landet, hvor der er højt til himlen, og naturens årstider er hverdag for os.

Om sommeren er det rent ”Morten Korchsk” at bo her. Vi mangler bare lige Poul Reichhardt, der kommer gående og synger “Er du dus med himlens fugle”, så ville det være perfekt. Vores borgerforening laver mange hyggelige arrangementer for os. Cykelture, fællesspisning, Sankt Hans bål samt julebanko, og der er planer om at starte vores dilettant teater op igen.

Vi savner ikke storbyen. Vi har det godt og hygger os i vores lille andedam, hvor alle kender alle eller i hvert fald de fleste.

Når jeg kommer kørende fra Ålsø og er på toppen af Ålsøbakken, hvor der er en fantastisk udsigt over Ålsrode, der næsten er væk nede i dalen, så der er fri udsigt til alle markerne omkring byen, så bliver jeg glad og tænker “hold kæft hvor er det fedt at bo på landet.” Der er en årsag til, at vi har bosat os i Ålsrode, og ikke i en storby.

Vi har alle en have, der er fem minutters gang til marker, der er ti minutters gang til skoven og et kvarter til havet. Hvad kan man ønske sig mere, udover en regelmæssig bus og en skole?

Alt den herlighed er nu ved at blive taget fra os.

Investor ønsker at fremmane fantasien om, at hvis der bliver plantet “skov” omkring solcellerne, så kommer vi til at bo i en landsby ude i skoven.

Jeg tror næsten ikke illusionen kan blive større.

Fakta er, at vi kommer til at bo i en kæmpe solcelle-industripark, omkranset af en tynd række træer, der skal forestille en kæmpeskov.

På toppen af Ålsøbakken vil man kunne se den “kulisse”, der bliver bygget op omkring vores by for at skjule industrianlægget.

For det første vil den tynde skov være mange år om at vokse op, og for det andet vil det være helt til grin fra efteråret til foråret uden blade.

Hvad angår dyrevildtet, så er den “skov” intet værd, da mange dyr søger langt ind i skoven for ly og tryghed, hvilket ikke er muligt på grund af trådhegnet, der vil afskære dem flugtvejen, og det vil stresse dem.

Området omkring Ålsrode bliver flittigt brugt af motionister hele året, både cyklister, løbere og mennesker, der er ude at gå en tur. Der er ikke så meget trafik på vejene omkring byen, og følelsen af at have det hele for sig selv er nem at få.

Om sommeren sker det ofte, at der er cykelturister, der banker på døren for at spørge om vej, eller om de kan få deres vandflasker fyldt op, og ofte hører jeg: “det er godt nok et dejligt område det her”, hvortil jeg svarer: “jamen vi er også glade for at bo her.” De to sætninger vil jeg nødigt undvære, da det gør mig glad, når folk udefra synes, det er et skønt område, jeg bor i.

Ålsrode er ikke en landsby, der sygner hen – tværtimod.

Der er de sidste 15-20 år blevet opført 10-12 nye huse i landsbyen - også efter at skolen blev lukket. Det fortæller lidt om, at folk gerne vil bo i Ålsrode.

Det er jo lige det, som kommunen så gerne vil have, at få flere til at bosætte sig i de små landsbyer. Det kan kun lade sig gøre, hvis landsbyen har noget at byde på, og der må jeg sige, at vi er blevet lidt presset. Der er rigtig mange ting, der er blevet taget fra os, så den eneste hest, vi har tilbage at spille på, er vores natur. Det er for naivt at tro, at folk stadig vil bosætte sig i Ålsrode, hvis der opføres en industripark, også selv om at der bliver plantet en ”kulisseskov” omkring byen, for vores område og herlighedsværdi bliver ødelagt.

Uden solcellerne tror jeg på at, Ålsrode nok skal klare sig og være attraktiv, men hvis der kommer solceller, er jeg bange for, at Ålsrode langsomt vil sygne hen, og byen vil få tomme spøgelseshuse og dårligt vedligeholdte huse.

Fremtidens beboere i byen vil kun bo her, fordi husene er billige og ikke fordi, man har lyst til at bo på landet.

At etablere solcelleparker er meget oppe i tiden. Man kan sammenligne det med lemmingeeffekten Alle vil det samme, alle vil være de første og største, og ingen tænker sig om. Hvorfor tænker ingen sig så om? Det er fordi, at når mange vil have solceller, så må det jo være en god ide, hvilket nogle gange ikke altid er rigtigt og først opdages, når det er for sent.




Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.