Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Venlige tanker til kammeraterne på Christiansborg er næppe et af rådmandens morgenritualer

Hvad der måtte være af seere på TV2 Østjylland, har kunnet se socialdemokraten Anders Winnerskjold børste tænder hjemme på badeværelset, da han tog hul på sin første dag som rådmand for sociale forhold og beskæftigelse. Stærke billeder.

Nu er hvedebrødsdagene ovre, og en ubehagelig virkelighed banker stadig kraftigere på i takt med KL’s forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi for næste år. Winnerskjold står i spidsen for minimum ét stærkt underfinansieret velfærdsområde: Udgifterne til især voksne handicappede eksploderer og står på ingen måde mål med den kommunale formåen. Scenariet har været kendt længe, og konsekvenserne for nogle af kommunens svageste borgere har også været beskrevet her i avisen. De 30 mio. kr., som byrådet med undtagelse af Enhedslisten og Liste Trivsel, Velfærd og Reel Borgerinddragelse, fandt ved sidste års budgetaftale, forslår selvsagt ikke.

Sidste år ydede Aarhus Kommune hjælp til 8.309 aarhusianere på det såkaldte specialiserede voksenområde, der dækker over borgere med fysisk eller psykisk handicap. Forventningerne til behovet var 6.953. I år forudser kommunen at sprænge budgettet med 170 mio. kr., og at overforbruget i 2025 vil stige til 286 mio. kr. Men er der så hjælp at hente på Christiansborg?

Nej, lyder det fra Nicolai Wammen, selv om 75 af landets kommuner har overskredet budgettet med 1,2 mia. kr. I forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi, afviser han at sende flere penge til området. Som om det ikke var nok, skruer social- og ældreminister Astrid Krag endda nu op for forventningerne ved på kommunernes vegne at love bedre service til de 10 pct. af de handicappede, der kræver den største hjælp og de dyreste indsatser. Krag mener, at alle har ret til et liv med ligeværdige muligheder, men forsømmer at forklare, hvad hendes løfte koster, og hvor pengene skal komme fra. Fra Finansministeriets pengekiste bliver det næppe.

Hvis regeringen ikke vil give flere penge fra sig, må den tage mere ansvar på sig og forklare de besparelser, der må blive en uundgåelig konsekvens for kommunerne. Med et folketingsvalg, der kan være lige om hjørnet, kommer det næppe til at ske.

I stedet kan lokale politikere og embedsmænd se frem til at komme under endnu større beskydning fra interesseorganisationer og pårørende. Mon ikke der kommer flere grimme historier fra et kernevelfærdsområde i knæ? Der er ikke noget at sige til, hvis Anders Winnerskjold i dag ser mere klatøjet ud, når han børster tænder om morgenen.




Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.