Den franske fjernvarmegigant, Dalkia, har i forbindelse med aftalen kørt fransk haveaffald fra Frankrig til et Dall Energy anlæg i Sønderborg for at teste, om anlægget nu også kunne forbrænde fransk affald og omdanne det til varme efter franske standarder. Pressefoto

Den franske fjernvarmegigant, Dalkia, har i forbindelse med aftalen kørt fransk haveaffald fra Frankrig til et Dall Energy anlæg i Sønderborg for at teste, om anlægget nu også kunne forbrænde fransk affald og omdanne det til varme efter franske standarder. Pressefoto

Hørsholm-virksomhed skal slukke franske kulkraftværker

Dall Energy udvider samarbejde med fransk energi-gigant

hørsholm Mens debatten om biomasse som grøn energikilde raser herhjemme, er den danske leverandør af biomasse-anlæg Dall Energy, der har domicil i Hørsholm, kaldt til Frankrig til forhandlinger hos verdens største fjernvarmevirksomhed, Dalkia, hvor Dall Energy er tiltænkt en nøglerolle i Frankrigs grønne omstilling. Mødet sker samtidig med, at kronprinsparret 6.-8. oktober deltager i fremstød for Dansk Industri.

Den EU-prisbelønnede leverandør af biomasse-anlæg, Dall Energy fra Hørsholm, går nu i gang med næste fase af et stort og bemærkelsesværdigt samarbejde med det franske energiselskab Dalkia. Dall Energy forventer i fremtiden at skulle levere mellem 5-10 anlæg årligt alene til Dalkias kunder. Den danske Gazelle-virksomhed er lige nu i gang med at levere det første anlæg i den franske by Rouen. Anlægget forventes i drift til næste år.

Som led i Dalkias grønne omstilling er franskmændene blevet så tændt på Dall Energys multibrændsel-lav emissions løsning, at Dalkia nu vil sætte gang i et styrket samarbejde med Dall Energy, hvor der skal installeres danske biomasse-anlæg i flere franske byer. Dalkia har 12.000 ansatte og driver 440 franske fjernvarmeværker.

”Vi ser aftalen som en markant blåstempling af vores teknologi og endnu et skridt i retning mod et stort internationalt gennembrud,” siger adm. direktør og grundlægger Jens Dall Bentzen i en pressemeddelelse.

Politisk opbakning i Frankrig

I Frankrig er det vedtaget ved lov, at afbrænding af biomasse skal være bæredygtigt, hvilket understreger biomassen som en væsentlig energikilde på vejen væk fra den klimabelastende kulkraft i retning mod en grøn omstilling.

Jens Dall Bentzen peger på, at det er resttræ fra skove, parker og haver, som biomasseanlægget anvender. Og fordi skovene drives på moderne vis, erstattes træerne af nyt træ, der årligt optager CO2.

”Ikke-bæredygtig biomasse bør slet ikke bruges i energiforsyningen,” fastslår Jens Dall Bentzen, som er helt på linje med klimaminister Dan Jørgensen, der også ønsker nuancer i debatten og fremhæver biomasse som en mulig god og bæredygtig energikilde.

gs

Publiceret 03 October 2019 15:18