Kommunalchef og folketingsmedlem lander direktør-job hos dagligvaregigant

Henrik Vinther Olesen er ny kommunikationschef i Salling Group.

Artiklens øverste billede
Henrik Vinther Olesen forlader posten i Folketinget for at blive kommunikationsdirektør hos Salling Group. Pressefoto

Aarhus Kommunes kommunikationschef i børn- og ungeforvaltningen Henrik Vinther Olesen bliver fra begyndelsen af juni ansvarlig for kommunikation og samfundsansvar i Salling Group.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

Siden efteråret har han haft orlov fra sit kommunale chefjob for som suppleant at varetage rollen som folketingsmedlem for Radikale Venstre, efter Morten Østergaard tog orlov.

Henrik Vinther Olesen har desuden en fortid som mangeårig journalist og uddannelseschef på Jyllands-Posten, og nu får han titel af Group Vice President, Communication, CSR & Public Affairs.

Ikke mindst Henrik Vinther Olesens solide baggrund indenfor journalistik, kommunikation og samfundsforhold samt forståelse af de mange opgaver, rollen i Salling Group breder sig over, har været afgørende for valget, lyder det.

»Henrik er passioneret og optaget af at gøre en forskel, hvilket passer fortrinligt med Salling Group. Han er god til at møde folk, hvor de er, og samtidig har han en stærk personlighed og masser af energi, som vil stå ham godt i en krævende og omskiftelig hverdag,« siger Salling Groups administrerende direktør, Per Bank.

Henrik Vinther Olesen har arbejdet i Aarhus Kommune siden 2008. Først som chefkonsulent og fra 2010 som kommunikationschef i børn- og ungeforvaltningen.

»Salling Group har høje ambitioner i forhold til at tage ansvar for det samfund, vi er en del af. Det er også en drivkraft for mig personligt. Derfor er det med glæde og forventning, men også en stor portion ydmyghed, at jeg nu kaster mig over opgaverne, for der er allerede skabt store resultater og sat høje standarder,« siger Henrik Vinther Olesen.

Efter Folketingsvalget i 2019 meldte Henrik Vinther Olesen ud, at han ikke agtede at genopstille, men som suppleant i Aarhus har han siden november sidste år beklædt posten som ældreordfører, EU-ordfører og socialordfører.

I forbindelse med skiftet forlader Henrik Vinther Olesen imidlertid politik helt.

Han tiltræder d. 9. juni i Salling Group.

ddp

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.