Lokal autoforretning er solgt til koncern

Houlberg & Wittrup skiftes ud med Pedersen & Nielsen. Lokale arbejdspladser fastholdes.

Artiklens øverste billede
Houlberg & Wittrup med adresse på Industrivej i Auning skiftes fremover ud med Pedersen & Nielsen. Foto: Google Maps

Autoforretningen Houlberg & Wittrup med afdelinger på Industrivej i Auning og Ørneborgvej i Randers er blevet solgt.

Det er Pedersen & Nielsen Automobilforretning, som overtager virksomheden og dermed de to afdelinger. Overtagelsen skete 1. juni da ejeren af Houlberg & Wittrup, Jesper Møller, ønskede at sælge sin forretning, efter bygningerne på Ørneborgvej i Randers er eksproprieret af Randers Kommune.

Pedersen & Nielsen Automobilforretning overtager både forretningen på Ørneborgvej i Randers og på Industrivej i Auning.

Det er naturligvis vigtigt, at alle medarbejdere beholder deres job. Det er på grund af dem, at Houlberg & Wittrup er blevet til den forretning, som jeg ønskede

Jesper Møller, tidligere indehaver af Houlberg og Wittrup

Til at starte med kører både forretningen i Auning og Randers videre. På grund af ekspropriationen flytter Randers-afdelingen dog til Aarhusvej – formodentlig inden for et år – mens forretningen i Auning vil fortsætte, skriver Pedersen & Nielsen Automobilforretning i en pressemeddelelse.

Medarbejdere fortsætter

I forbindelse med overdragelsen understreger både direktør i Pedersen & Nielsen Automobilforretning Jesper Brix og Jesper Møller, at alle medarbejdere fra Houlberg & Wittrup fortsætter hos Pedersen & Nielsen.

»Det er naturligvis vigtigt, at alle medarbejdere beholder deres job. Det er på grund af dem, at Houlberg & Wittrup er blevet til den forretning, som jeg ønskede,« siger den nu tidligere indehaver af Houlberg & Wittrup, Jesper Møller.

Han suppleres af Jesper Brix.

»Vi glæder os over, at alle medarbejdere kan flytte med over. Det betyder noget for hver enkelt af dem og for os som virksomhed, fordi vi er med til at sikre gode, lokale arbejdspladser,« lyder det fra Jesper Brix.

Udvidet sortiment

Med købet af Houlberg & Wittrup udvider Pedersen & Nielsen Automobilforretning sit sortiment med Mazda og Suzuki, så man nu finder man nu syv bilmærker hos autoforhandleren.

»Vores ønske er at have et bredt sortiment, uanset om man har brug for en lille eller større bil. Uanset om det skal være benzin, diesel, el eller hybrid. De to nye mærker passer her rigtig godt sammen med de øvrige mærker i vores sortiment,« lyder det fra Jesper Brix i Pedersen & Nielsen Automobilforretning.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.