Djurs Sommerland laver tocifret millionoverskud: Slog alle rekorder i 2021

Med over 800.000 gæster og et overskud på 26 mio. kr. er der grund til at finde det store smil frem på Djursland, hvor der investeres stort.

Artiklens øverste billede
Halloween i Djurs Sommerland var et kæmpe trækplaster, der fik over 100.000 gæster til forlystelsesparken. Foto: Joachim Ladefoged

Djurs Sommerland har haft en fabelagtigt 2021.

Det står klart, efter forlystelsesparken har udgivet sit seneste regnskab for 2020/2021, for på bundlinjen står 26 mio. kr. med store sorte bogstaver.

Et overskud - efter skat - som slår de tre foregående år, og er særligt imponerende, idet det er opnået under en pandemi og i et år, hvor restauranten Pirates Food Market brændte ned til grunden.

Heldigvis for sommerlandet blev de negative ting opvejet af enormt positive besøgstal.

Rekordmange gæster indløste nemlig billet til Nimtofte-attraktionen i 2021. I alt 820.113 gæster var igennem tælleapparaterne, og særligt halloween var en succes.

»Vi har haft virkelig mange gæster i efterårsferien fra både nær og fjern. På blot ni dage kom 103.629 gæster på besøg. Det er flere gæster end i de største uger i højsæsonen. Der er ingen tvivl om, at børnefamilierne synes, det er noget særligt at opleve Magisk Halloween i Djurs Sommerland. Det er også en helt speciel uge for os, der arbejder i Djurs Sommerland. Alle medarbejderne er klædt ud, og stemningen er helt i top«, sagde medejer Henrik Brok Nielsen i en pressemeddelelse i oktober.

Det flotte resultat betyder, at ejerne og brødreparret Michael og Henrik Brok Nielsen kan glæde sig over en bugnende egenkapital på hele 243,5 mio. kr. i selskabet.

Og ifølge årsregnskabet forventer Djurs Sommerland et endnu bedre resultat i næste regnskab.

Det skyldes blandt andet, at man investerer over 100 mio. kr. i et nyt, stort temaland kaldet Dinosaurland. Et temaland, forlystelsesparken har arbejdet på i flere år og som forventes klar til sæsonåbningen i april 2022.

ddp

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.