På lørdag kan interesserede besøge landmænd og se nærmere på deres kødkvæg.

På lørdag kan interesserede besøge landmænd og se nærmere på deres kødkvæg.

Kvægavlere åbner dørene

Lørdag er udnævnt til Kødkvægets Dag, hvor man kan kigge indenfor i landmændenes stalde

Lørdag den 7. maj klokken 10 til 16 åbner en række kødkvægsproducenter over hele landet dørene til deres stalde og leddet til deres marker. Her kan interesserede komme tæt på kødkvægsdyr af mange forskellige racer. Dansk Kødkvæg er en fælles organisation, som med Kødkvægets Dag inviterer forbrugerne indenfor til en hyggelig oplevelse med masser af dyr at se på og masser af information. "Vi ønsker, at forbrugerne ude på bedrifterne skal opleve det, vi kalder dyrevelfærd på internationalt topplan. Det er vigtigt for os, at forbrugerne kan se dyrene og møde kødproducenterne på deres hjemmebane - der hvor kalvene fødes og vokser op, og der hvor dyrene gøres klar til slagtning," lyder det fra arrangørerne. I Danmark har vi 14 forskellige racer med hvert sit særpræg, racer, der giver rigtige mandebøffer med fedtkant og kraftig smag, og racer, der giver magert og mildt kød. De forskellige kødkvægracer medvirker til landskabspleje på hver deres måde. Græssende kvæg medvirker til et varieret landskab og sikrer eksistensmuligheder for mange forskellige vilde planter og dyr. I Hillerød er der mulighed for gårdbesøg hos Egehøjgaard, Hanebjergvej 4 i Nr. Herlev, og hos Tycho Winther Hjort, Præstehøjvej 6 i Skævinge. Se mere på www.danskkoedkvaeg.dk.

null

Publiceret 06 May 2011 05:00