Frede, Poul og Niels Knudsen kigger tilbage på barndommen.

Frede, Poul og Niels Knudsen kigger tilbage på barndommen.

Rødderne fra Hellerup

Beretning om tre arbejderbørns opvækst på den mondæne Jomsborgvej

Af
Af Mikael Østergaard

Jomsborgvej er navnet på en vej i Hellerup, hvor de tre brødre Frede, Poul og Niels Knudsen voksede op i en af de få arbejderfamilier i det ellers mondæne Hellerup Sogn.

Dette har de skrevet en bog om, 'Rødderne fra Hellerup', og mandag den 23. maj kl. 17-18.30 kan man høre de tre brødre fortælle deres historie på Gentofte Hovedbibliotek.

Bogen består af tre individuelle beretninger, hvor de tre brødre ser tilbage på deres liv og opvækst i Hellerup i årene efter 2. verdenskrig.

Ideen til at skrive 'Rødderne fra Hellerup' blev født tilbage i 1986. Her henvendte de tre brødre sig til beboere i den ejendom, de voksede op i, og dette kom der mange positive tilbagemeldinger ud af. Især har brødrene haft god gavn af afdøde Sten Stampes skriverier i udarbejdelsen af bogen.

Der er gratis entré til arrangementet og ingen tilmelding.

Publiceret 14 May 2011 07:00