Adskillige hjælper til ved indsamlingen af nødhjælp til Serbien.

Adskillige hjælper til ved indsamlingen af nødhjælp til Serbien.

Lokale hjælper ofrene for store oversvømmelser

Hillerødborgere har startet indsamling for at hjælpe i Serbien

En naturkatastrofe med store oversvømmelser har ramt Serbien.

Danmark har allerede sendt katastrofehjælp til området, og nu har en gruppe lokale startet en indsamling i Hillerød, en indsamling alle kan bidrage til.

"Der er hårdt brug for hjælp. Oversvømmelserne i Serbien har betydet, at flere tusinde står uden tag over hovedet, mad og rent vand. Derfor har jeg startet en indsamling for at hjælpe ofrene. Der har været rigtig mange forbi med ting, men det stadig ikke nok," siger Sabina Popovic.

Gruppen håber, at der er nogle lokale virksomheder og folk, der har lyst til at bidrage.

"Lidt er bedre end intet," skriver hun.

Gummistøvler

Indsamlingen har allerede resulteret i, at gummistøvler, toiletpapir, dyner, tæpper, vand og langtidsholdbar mad er samlet ind, og de har modtaget 38 kasser tøj, som er blevet sendt af sted.

Tandlægehuset Hillerød, Rema 1000, Hillerød Brandstation og Shine Service har tilsluttet sig indsamlingen.

På onsdag sendes en ny omgang nødhjælp fra indsamlingen af sted til Serbien, og mandag kl. 17-19 kan man aflevere mad og andre produkter - der er dog ikke brug for mere tøj - på Grønnegade 3.

44 mennesker har allerede mistet livet som følge af vandmasserne, der har ramt Balkan. Tusindvis er blevet evakueret, og hundredtusinder af hjem er uden elektricitet.

Gruppen kan kontaktes på tlf. 52 500 480 eller sd_popovic@hotmail.com.
Læs mere på https://www.facebook.com/groups/400238310117648/?fref=ts

Der læsses vand, papir og tøj på en bil til Serbiens ofre for store oversvømmelser.

Der læsses vand, papir og tøj på en bil til Serbiens ofre for store oversvømmelser.

Brandstationen har doneret to poser gummistøvler.

Brandstationen har doneret to poser gummistøvler.

Publiceret 24 May 2014 09:00