Foran de knap 5000 tilskuere i Ceres Arena i Aarhus, fik Poul-Erik Jensen taget officiel afsked med sit liv som Dansk Håndbold Forbunds mand i spidsen for den musikalske stemning i hallen.

Foran de knap 5000 tilskuere i Ceres Arena i Aarhus, fik Poul-Erik Jensen taget officiel afsked med sit liv som Dansk Håndbold Forbunds mand i spidsen for den musikalske stemning i hallen.

Håndboldlandsholdets DJ, Poul-Erik, takker af: "Jeg synes, jeg har leveret varen"

Efter 18 år i spidsen for stemnings-musikken ved håndboldlandsholdets kampe sender Poul-Erik Jensen dirigentstokken videre. Vi var med, da Dansk Håndbold Forbund tog officiel afsked med Brillemanden fra Grenaa

Af
Simon Carlson

Grenaa Klokken er 19:10 En gråhåret herre kigger lidt skævt op fra sin skærm, hvor han ellers har haft blikket fast rettet. Han retter lidt på brillerne og griner af sin kollega - speaker Carsten Mortensen - der netop er kommet til at annoncere, at håndboldlandskampen mellem Norge og Spanien er færdig, selv om der stadig mangler 10 sekunder på uret. Det var bare en timeout.

Kort efter er øjnene igen rettet mod skærmen, hvor musemarkøren piler hjemmevant frem og tilbage imellem de rektangulære felter, hvor der står ting som 'For Evigt', 'Johnny Däpp', 'Ladi ladi ooo' og 'Kan I mærke gulvet gynger'.

Det er disse felter med musik, Poul-Erik Jensen som håndbold-DJ igennem 18 år har forsøgt at jonglere og mingelere i den rette rækkefølge, så publikum til håndboldlandsholdets hjemmekampe hele tiden er i den musikalske stemning, der kan hjælpe til at bakke landsholdet op og skabe en håndboldfest.

Det er gennem jongleringen med de små navngivne felter, at Poul-Erik Jensen igennem 18 år har dirigeret publikum til at give de danske landshold den helt rigtige opbakning.

Det er gennem jongleringen med de små navngivne felter, at Poul-Erik Jensen igennem 18 år har dirigeret publikum til at give de danske landshold den helt rigtige opbakning.

"Det er ganske små ting, der afgør, om man får tilskuerne med. Det handler rigtig meget om at lytte til, hvad det er for et publikum, man sidder overfor på dagen. Det kræver hele tiden fornemmelse for, hvor vi er, så vi på en fair måde kan være med til at lægge et pres på modstanderen. Det er en slags forførelse af publikum, så jeg kan godt føle mig som en dirigent nogle gange," konstaterer Poul-Erik Jensen.

Der er blevet en lille smule kendis over det, men det forsvinder jo nu. Så er det slut. Poul-Erik Jensen

Om et par timer er det slut med at være musikalsk publikumsforfører. I hvert fald i landsholdsregi. Hans kontrakt med Dansk Håndbold Forbund (DHF) udløber ved årsskiftet, og Poul-Erik Jensen har besluttet sig for, at hans tid nu er ovre. Umiddelbart inden Danmark om en times tid møder Frankrig på halgulvet i Ceres Arena i Aarhus, hylder DHF officielt den mangeårige medarbejder, som også er blandt de musikalske pionerer i de danske håndboldhaller.

Klokken 19:25

Spillerne fra Danmark og Frankrig løber på banen til opvarmning. Den tid bruger Poul-Erik Jensen også til at varme op ved at teste forskellige numre af for at se, om det er noget publikum tager positivt imod. Den øvelse er han efterhånden ved at have en god portion erfaring i, siden han begyndte at spille musik under håndboldkampene i Grenaa.

Lokalt er han kendt som 'Brillemanden' qua sit virke med indretning af brillebutikker. Det var netop brillerne, der kuriøst nok bragte Poul-Erik Jensen ind på den nationale håndboldscene. Som importør af Police-solbrillen fik Poul-Erik Jensen kontakt til en række af årtusindeskiftets store danske sportsstjerner.

En af dem var Anja Andersen, som ikke blot manglede solbriller, men også musik til sine Dream Team-kampe. Herfra nåede musikken en dag håndboldforbundets formand Per Bertelsens ører. I 2002 var Poul-Erik Jensen for første gang i spidsen for musikken ved et stort håndboldmesterskab, da Danmark var vært for - og i øvrigt vandt - kvindernes EM i 2002.

Klokken 19:47

Særligt siden det første store mesterskab, har rollen som landsholdets DJ været en enormt stor del af Poul-Erik Jensen liv. Det er derfor, han begynder at sidde lidt uroligt i stolen ved musikpulten efterhånden som klokken nærmer sig klokken 20:01, hvor der i aftenens program er noteret ''Hyldest af medarbejder'.

Han skæver over mod en buket blomster, der er sat frem lidt derfra, mens han funderer over, om de mon er til ham. Han er glad for at blive hyldet for sit arbejde, men det er ikke uden en vis nervøsitet.

"Jeg begynder at kunne mærke betydningen af dagen, og når jeg kigger på blomsterne derovre, så tænker jeg på, at det er ved at være slut, hvis jeg får dem overrakt. Da jeg tog beslutningen om at stoppe, var det som om, at jeg mistede en del af min identitet. Der er mange, der kender mig som brillemanden, der laver musik. Der er blevet en lille smule kendis over det, men det forsvinder jo nu. Så er det slut," noterer Poul-Erik Jensen.

Han bedyrer dog, at han er afklaret med beslutningen. I luften foran sig tegner han sin egen følelseskurve, siden han annoncerede sit stop. Ligesom nationalsangen bugter følelseskurven sig i bakkedal. Lige nu er den heldigvis oppe på bakken.

Klokken 19:58

"Puha, det var lige på falderebet. Jonathan er lige ved at parkere bilen."

Det er Poul-Erik Jensens datter Jannie Schacht Halling Jensen, der er lige på falderebet før hyldesten til hendes far. Hun og hendes mand Jonathan er ret impulsivt kørt fra København for at være med til markeringen af hendes fars indsats.

Poul-Erik Jensen sammen med sin datter Jannie Schacht Halling Jensen og svigersøn Jonathan Schacht Halling Nielsen, der spontant besluttede at køre fra København for at være til stede ved hyldesten.

Poul-Erik Jensen sammen med sin datter Jannie Schacht Halling Jensen og svigersøn Jonathan Schacht Halling Nielsen, der spontant besluttede at køre fra København for at være til stede ved hyldesten.

"Det var først til frokost i dag, jeg tog beslutningen om at køre herover. Jeg kunne bare mærke, at jeg blev nødt til at være her. Vi har jo været med til rigtig mange kampe og med til VM og så videre, så det har også vært en stor del af mit liv, at min far har stået for musikken i alle de år," fortæller Jannie Schacht Halling Jensen.

Klokken 20:03

Poul-Erik Jensen er rykket over på sin kollega Carsten Mortensens plads tættere ved gangarealet. Han sidder med eftertænksom mine og kigger ned i jorden, inden han et par minutter forsinket i forhold til programmet bliver kaldt ud på halgulvet foran de 4731 tilskuere. Carsten Mortensen er blevet nøje instrueret i, at han skal trykke på feltet, hvor der står 'Simply the best', når hædringen er overstået.

Han bedyrer godt nok, at han er afklaret med at takke af som håndbold-dj, men Poul-Erik Jensen tog alligevel et eftertænksomt øjeblik, inden han skulle hædres på gulvet. Ved siden af ser hans kollega og speaker Carsten Mortensen til.

Han bedyrer godt nok, at han er afklaret med at takke af som håndbold-dj, men Poul-Erik Jensen tog alligevel et eftertænksomt øjeblik, inden han skulle hædres på gulvet. Ved siden af ser hans kollega og speaker Carsten Mortensen til.

Det står sådan set ganske fint ved siden af det skudsmål, Poul-Erik Jensen får med sig fra DHF.

"Det er noget af en stafet, der skal løbes videre med. For hold da op, hvor har du lagt blod, sved og energi i det her arbejde, som du jo varetager ved siden af dit rigtige arbejde. Derfor vil vi i Dansk Håndbold Forbund gerne sige dig tusind tak for din tid, din indsats og din store passion gennem de sidste 20 år," runger de flotte ord ud igennem højttalerne, inden Poul-Erik Jensen får overrakt en landsholdstrøje påtrykt 'P.E. Jensen 2001-2019' og Tina Turners klassiker akkompagnerer publikums bifald. Blomsterne står stadig uden for banen. De skal bruges senere til at hædre 150-kampsjubilaren Henrik Møllgaard.

Klokken 20:05

For en meget kort bemærkning overtager Poul-Erik Jensen mikrofonen og får sendt et 'tusind tak' ud til publikum og til håndboldforbundet. Han slukker den og giver den videre til speaker Carsten Mortensen og kigger på ham.

"Okay Carsten, er du klar," spørger han lettere retorisk, for han ved udmærket, at nu er Carsten også klar til at afvikle en håndboldkamp. De to har arbejdet sammen siden 2014, og ikke ulig kampen, inde på banen, forsøger de to også at spille hinanden gode for at skabe en håndboldoplevelse.

"Det er noget af en stafet, der skal løbes videre med. For hold da op, hvor har du lagt blod, sved og energi i det her arbejde, som du jo varetager ved siden af dit rigtige arbejde," lød nogle af de flotte ord fra Dansk Håndbold Forbund til Poul-Erik Jensen.

Det er også derfor, at Carsten Mortensen kommer til at savne sin musikchef til at skabe stemning til fremtidens landsholdskampe.

"Det har både været et privilegium og en stor fornøjelse at arbejde sammen med Poul-Erik. Han har en evne til at følge med tiden og lytte sig frem til, hvad der fungerer ved en håndboldkamp. Jeg tror ikke, der er mange, der kan bevare energien og glæden ved det i så mange år. Det er altså ikke mange, der kan prale af en landsholdskarriere på 18 år. Det eneste jeg håber for Poul-Erik er, at han en dag kommer til at fortryde og synes, han er stoppet før tid," siger Carsten Mortensen.

Klokken 21:51

Livet som håndboldlandsholdets DJ har betydet meget for Poul-Eriks Jensens selvopfattelse. Det er derfor, det er svært at bedømme, om det virkelig forholder sig sådan, eller det er en måde at holde følelserne på afstand, når han igennem kampen har fortalt, at han er overrasket over, hvor afklaret han er med, at det nu er fortid.

Danmark taber landskampen med 31-27. Ærgerligt, men ikke noget, Poul-Erik Jensen bider synderligt mærke i.

Det betyder meget for mig, at jeg har været med til at sætte et aftryk. Jeg synes, jeg har været her, og jeg har leveret varen. Poul-Erik Jensen, afgået musikchef for Dansk Håndbold Forbund

Mens spillerne går af banen fastslår han via Frank Sinatras sprøde røst og højttalerne som talerør, at Poul-Erik Jensen 'Did it my way'. Han læner sig tilbage i stolen med et konstaterende 'det var det', inden han uddyber tankerne om sin retræte.

"Det betyder meget for mig, at jeg har været med til at sætte et aftryk. Jeg har været med til at forme den måde, man afvikler håndboldkampe i alle de danske haller, og jeg var der og var en del af det, da Danmark blev verdensmestre i håndbold. Jeg synes, jeg har været her, og jeg har leveret varen," fastslår Poul-Erik Jensen.

Det sidste nummer på dagens spilleliste er 'Om lidt'. Hallen er ved at være tømt for mennesker, og imens Kim Larsen spørger, om vi fik set det, vi ville, trækker Poul-Erik Jensen musemarkøren hen på skærmens eneste røde felt. Der hvor der står 'Fade Out'.

Publiceret 29 October 2019 14:11