Rasmus Seebach er lige nu aktuel med albummet

Rasmus Seebach er lige nu aktuel med albummet "Tak for turen".Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Velkommen til byen: Rasmus Seebach køber pragtvilla til 40 mio. kr.

Af tinglysningen fremgår det, at musikerens nye hus har kostet den nette sum af 39,75 millioner kroner

Storhittende Rasmus Seebach har solgt villaen på Frederiksberg og i stedet købt en palævilla i Hellerup.

Tinglysningen af ejendommen er netop gået igennem, og af den fremgår det, at Seebach har givet 39,75 millioner kroner for sin nye ejendom. Det skriver Boliga.dk.

Senest er huset solgt for 19 millioner kroner, det var i 2017 - og den gang var der tale om et håndværkertilbud, der blev solgt på bare 42 dage.

Den 392 kvadratmeter store villa ligger ganske tæt på Hellerup Kirke, Strandvejen og det eksklusive havneområde, hvor årtiets største hushandel sidste år gik igennem, da en villa skiftede ejere efter en handel til 70,5 millioner kroner.

Publiceret 14 November 2019 16:19