Pressefoto

Pressefoto

Østkyst Hustlers er tilbage med nyt efter 22 år

"Lad Mig Være" udkommer på fredag

Østkyst Hustlers var i midten af 90’erne med til at åbne danskernes øjne for hip hop, og landet over, elskede fans deres intelligente leg med sproget i teksterne til numre som "Han Får For Lidt" og "Verdens Længste Rap".

Nu er trioen bestående af Nikolaj Peyk, Bossy Bo og Jazzy H tilbage med nyt efter 22 års pause. De er stadig utilpassede og ærlige omkring det, de er bare blevet 20 år ældre på singleudspillet "Lad Mig Være", hvor de skildrer det svære voksenliv i et velkendt hustler-univers.

"Lad Mig Være handler om skuffelsen over hvor farveløst og indholdsløst voksenlivet er, og hvor svært det er at give slip på alt det, der var sjovt, imens man indser, at livet er et hamsterhjul," fortæller Nikolaj Peyk.

Bossy Bo tilføjer:

"Sangen handler om at være midt i livet, men føle sig som en teenager, mens man kigger tilbage på sit liv og tænker: Var det så det?"

I 2020 kan Østkyst Hustlers fejre 25 års jubilæum og samtidig kalde sig Danmarks ældste aktive rap-gruppe.

De har flere gange afvist, at der ville komme flere plader, men nu er der alligevel varslet album i 2020.

Singleforløberen "Lad Mig Være", som udkommer på fredag den 6. december.

jn

Publiceret 03 December 2019 12:31