Arkivfoto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Christian Kjær kan ikke sælge huset: Prisen er nu nedsat med 18 millioner

Når liggetiden begynder at tikke op, kan det være prisen, der lige skal justeres en smule.

Det har rigmanden Christian Kjær netop gjort - igen - så der for hans enorme landejendom, Sandbjerggård, i Hørsholm nord for København nu blot skal betales 52 millioner kroner.

Dermed får en køber nu ejendommen 12 procent billigere end den seneste pris, der lød på 59 millioner kroner. Og i alt hele 18 millioner kroner under den pris, som ejendommen ramte markedet med sidste forår, hvor der stod runde 70 millioner kroner på salgsopstillingen. Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Da ejendommen oprindeligt blev udbudt til salg, var det dog også med et større grundareal end i dag. Til landejendommen hørte der nemlig på det tidspunkt godt 33 hektar jord - mens den nye ejer i dag får 26,3 hektar med i købet.

På det store stykke land i det nordsjællandske får køberen desuden en landejendom med 13 værelser, hestefaciliteter i form af stalde, ridebane og folde. Tennisbane og swimmingpool er der også - og så er der en parklignende have. Det fremgår af salgsopstillingen fra ejendomsmægler Ole Lindgreen & Partner, der har ejendommen til salg.

Fortsat i top

Selvom prisen på Christian Kjærs store landejendom altså nu er justeret ned, rokker det ikke på gårdens placering som den tredjedyreste landejendom, der er udbudt offentligt til salg i landet. Det viser data fra Boliga.dk.

Se Christian Kjærs ejendom her

Publiceret 19 February 2020 10:05