Arkivfoto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Ulla Terkelsen med kontroversiel melding i sexisme-debatten

I Danmark raser debatten om sexisme i medieverdenen og arbejdslivet generelt for fulde gardiner, og det er ikke gået de to korrespondenter Ulla Terkelsen og Stéphanie Surrugues næser forbi. De to kvinder, som til dagligt ellers bor i Frankrig, åbner i et interview med magasinet ALT for damerne op for deres meninger og erfaringer med #metoo.

Og ifølge Ulla Terkelsen er sexisme-debatten mere nuanceret end som så. Hun anerkender, at mange kvinder har været i ubehagelige situationer, men:

"Jeg har set lige så mange kvinder, der har kastet sig over deres mandlige chefer. Og hvis cheferne afviste dem, var det så derfor, de ikke fik en forfremmelse? Jeg tror, man kan fokusere så meget på problemstillingen "mand-kvinde", at den efterhånden bliver meningsløs," siger Ulla Terkelsen til ALT for damerne.

På spørgsmålet om, om den 76-årige korrespondent nogensinde har oplevet, at hendes køn havde haft betydning arbejdsmæssigt, svarer hun:

"Gudskelov har der da været en masse mænd, der har forsøgt at forføre mig! Og mange med stort held! Men det har jeg aldrig været fornærmet over."

Det store dobbeltinterview med de to korrespondenter kan læses i denne uges ALT for damerne.

Publiceret 29 September 2020 13:59