Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Clara Tausons anden French Open-kamp: Sådan gik det

Af
Jacob Nielsen

17-årige Clara Tauson har i dag spillet sin anden kamp ved Frech Open, efter hun tirsdag slog verdens nummer 25, Jennifer Brady, og dermed gik videre i Grand Slam-turneringen.

Tauson mødte verdensranglistens nummer 57, 26-årige Danielle Collins, og efter en skidt start i første sæt, hvor Tauson kom bagud 0-2, fik hun gang i sine slag og vandt de følgende to partier og udlignede til 2-2.

Collins trak igen fra den ni år yngre dansker og vandt de følgende fire partier til slutstillingen 2-6 i første sæt.

I forbindelse med pausen mellem første og andet sæt var Clara Tauson tydeligt irriteret men også plaget af smerter, hvilket gjorde, at hun bad om en "medical timeout".

Andet sæt begyndte som første blot med modsat fortegn.

Tauson vandt de første to partier, hvorefter Collins udlignede til 2-2.

Andet sæt bølgede lidt frem og tilbage, men generelt fungerede det ikke helt for unge Tauson, som Danielle Collins nedkæmpede med cifrene 3-6.

Kampcifre: 2-6, 3-6.

Publiceret 01 October 2020 11:54