Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock flowertiare - stock.adobe.com

Bare bryster skabte vild ballade: Kvinde insisterede på at være topløs

24-årig kvinde klagede over, at hun ikke måtte bade topløs i svømmebad. Her er afgørelsen

Ligebehandlingsnævnet under Ankestyrelsen har den 4. august taget stilling i en sag om mulig kønslig forskelsbehandling.

Sagen omhandler en 24-årig kvinde, som i sommeren 2019 besøgte et svømmebad sammen med sin mand.

Forud for besøget havde kvinden ringet til svømmebadet og spurgt, om hun måtte bade topløs på stedet, hvilket hun havde fået et positivt svar på.

På selve dagen havde svømmehallen dog et stort besøg af helt unge mennesker fra en norsk svømmeklub, og derfor vurderede personalet, at det ikke var hensigtsmæssigt, at kvinden gik topløs rundt.

Man tilbød hende derfor først at låne en top, hvilket hun afslog. Derefter tilbød man hende at opholde sig i svømmebadets udeanlæg med sauna og spa eller eventuelt møde op en anden dag, når der afholdes badetøjsfri aftener. Kvinden ønskede dog i stedet at få refunderet sin entrebillet, hvilket svømmebadet accepterede.

Senere placerede hun sig dog i et boblebad, hvorefter bademesteren igen pointerede, at hun ikke kunne sidde der, når hun var topløs. Den 24-årige kvinde forlod derefter svømmebadet godt utilfreds, og hun indgav efterfølgende en klage til Ligebehandlingsnævnet, da hun følte, at hun først blev narret til at komme topløs i svømmebadet og efterfølgende blev gjort offentligt til grin og seksuelt nedgjort ved at få at vide, at hun bare kunne komme, når der var nøgenbadning. Kvinden føler sig seksuelt krænket og mener, at det hele skete, fordi bademesteren ville se hende nøgen og stå meget tæt på hende. Hun mener, ifølge sagens akter, at hun er offer alene på grund af sit køn, og at hun har ret til at bade topløs.

Afgørelsen

Ligebehandlingsnævnet giver dog ikke kvinden ret.

Nævnet har vurderet, at svømmebadets praksis, som siger, at alle som udgangspunkt skal bære badetøj, er en kønsneutral praksis.

Nævnet vurderer samtidig, at forskellig udformningen af badetøj til mænd og kvinder er baseret på, at mænd og kvinder som udgangspunkt har forskellig fysisk fremtoning, og at tøjets forskellige udformning må antages at være begrundet i blufærdighedshensyn.

Man vurderer ikke, at klageren i forbindelse med sit besøg blev udsat for sexchikane, og man mener, at man havde gjort mange forsøg på at imødekomme kvinden, blandt andet ved at tilbyde lån af en badedragt eller bikinitop og, at kvinden og manden kunne opholde sig i svømmebadets udeanlæg.

Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage, oplyser Ankestyrelsen.

jn

Publiceret 12 October 2020 13:28