Medstifter og medejer af Sinful.dk, Mathilde Mackowski. Pressefoto

Medstifter og medejer af Sinful.dk, Mathilde Mackowski. Pressefoto

Vild sex-trend i coronakrisen: Trykluft har skabt en onani-revolution

Sexlegetøjsbutikken Sinful.dk afslører, hvilke frække produkter danskerne kan fylde i natbordsskuffen det kommende år

Mens mange brancher og virksomheder er blevet negativt påvirket af den globale pandemi, er det gået helt anderledes i sexlegetøjsbranchen, som har haft kronede dage.

Således kunne den erotiske webshop, Sinful.dk, allerede et par uger efter den store nedlukning i marts, melde om fordobling i salget af sexlegetøj.

"Vi oplevede ret hurtigt, at danskerne rykkede tættere sammen derhjemme. Vi befandt os pludselig i en periode, hvor vi alle havde lidt ekstra tid i hverdagen - og den tid brugte mange par altså på at have det sjovt og eksperimentere i dobbeltsengen," fortæller medstifter og medejer af Sinful, Mathilde Mackowski.

Coronapandemien har dog også haft negative konsekvenser i branchen. Det gælder blandt andet aflysning af de mange messer, hvor producenter af sexlegetøj hvert år har mulighed for at præsenere nye produkter, og virksomheder som Sinful kan beslutte, hvilke nye produktioner, der skal indkøbes til det kommende år.

"I år har vi i stedet fået den viden gennem videomøder," fortæller Mathilde Mackowski, der også løfter sløret for, hvad danskerne kan se frem til.

Årets frækkeste nyheder

Hvis du som kvinde har talt med veninderne om sexlegetøj, eller fulgt lidt med i medierne, er du sandsynligvis stødt på en af de populære lufttryksvibratorer, der med sin revolutionerende teknologi, indtog hele sexlegetøjsbranchen. Senest har DR udgivet den svenske dokumentar ‘Orgasmgarantin‘, der omhandler produkterne, som har skabt en global onani-revolution.

"Lufttryksvibratorer er en af de produktkategorier, hvor vi de seneste år, har oplevet de vildeste vækstkurver. Vi ser allerede nu, at producenterne videreudvikler produkterne, så de også er app-styret, kan massere g-punktet og meget mere. Det kommende år vil vi uden tvivl se endnu flere lufttryksvibratorer med helt nye teknologiske funktioner," fortæller Mathilde Mackowski.

Ny teknologi ser vi også mere til, når mændene skal på shoppetur i 2021. Vi har allerede set en blowjobmaskine med kunstig intelligens og sexlegetøj med VR-funktioner, men ifølge Mathilde Mackowski, kommer der meget mere. Næste år byder blandt andet på mere avanceret sexlegetøj og verdens første mandeprodukt med den populære lufttryksteknologi, som er elsket af kvinder verden over. Produktet lover en unik oplevelse, der er det tætteste mænd nogensinde kommer på en kvindelig orgasme.

Endeligt forventer Mathilde Mackowski, at erotiske julekalendere til voksne vil være et område, som flere og flere par begynder at eksperimentere med. Sinful har allerede i år mærket en interesse langt tidligere, end de før har været vant til.

jn

Publiceret 29 October 2020 13:50