Team Sinful foran virksomheden i Højbjerg. Foto: Sinful

Team Sinful foran virksomheden i Højbjerg. Foto: Sinful

Sexlegetøj hitter fortsat: "Vi kan seriøst ikke få armene ned"

Sexshoppen Sinful.dk melder om stor vækst og modtager sin sjette Gazellepriser i streg

For sjette år i træk har Sinful.dk modtaget Børsens Gazellepris - en præstation som kun få virksomheder har formået. Det betyder også at de endnu engang er landet i top 100 over Danmarks hurtigst voksende virksomheder. I alt forventer virksomheden at sende 700.000 pakker med sexlegetøj afsted til danskerne fra hovedkvarteret i Højbjerg ved Aarhus.

"Vi kan seriøst ikke få armene ned. Vi er stolte over at vi nu hele 6 gange i streg har modtaget den prestigefyldte vækstpris, som man jo kun kan opnå ved at have gode vækstrater på top og bund. Det har været et vildt år for os og vi forventer at ramme en samlet vækst i omsætningen på 32% i forhold til 2019," siger en stolt medstifter, Mathilde Mackowski, som har planen klar for. hvordan det skal lykkes at få den syvende pris i hus til næste år.

"Vi har et stærkere team end nogensinde, så vi er utrolig godt gearet til at fortsætte vores væksteventyr. Planen for 2021 bliver at gå ind på flere markeder, så målet er naturligvis også at vi napper den syvende Gazellepris i streg," siger hun.

Makkerparret Mathilde Mackowski og Tonny Andersen, som stiftede Sinful tilbage i 2008, får her overrakt Børsens Gazellepris. Foto: Sinful

Makkerparret Mathilde Mackowski og Tonny Andersen, som stiftede Sinful tilbage i 2008, får her overrakt Børsens Gazellepris. Foto: Sinful

jn

Publiceret 26 November 2020 15:22