Thomas Helmig, Hugo Helmig mf. var søndag på plads i Ceres Park i Aarhus til kampen mellem AGF og SønderjyskE. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Thomas Helmig, Hugo Helmig mf. var søndag på plads i Ceres Park i Aarhus til kampen mellem AGF og SønderjyskE. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Efter Helmigs fodbold-fadæse: Nu har Superligaklubberne fået opsang

Mens de fleste af landets mange fodboldfans pænt må blive hjemme, når deres klubber spiller kamp i Superligaen, så var der underligt nok adgang for musik-familien Helmig, som søndag både havde far Thomas og sønnike Hugo på plads i Ceres Park i Aarhus til kampen mellem AGF og SønderjyskE.

Mange af de fans, der har et sæsonkort liggende og samle støv hjemme i skufferne, var fortørnede over synet af kendisserne uden mundbind på stadion-lægterne, og episoden har formentlig også været årsagen til, at Divisionsforeningen nu har reageret med en opsang til samtlige Superliga-klubber. Det erfarer B.T.

I mailen understreges det angiveligt, hvem der kan få adgang til kampene på stadion samt hvor og hvordan, der skal anvendes mundbind.

Hverken Helmig eller AGF har ønsket at kommentere sagen, skriver B.T.

jn

Publiceret 23 February 2021 13:23