Foto: Google Street View

Foto: Google Street View

Kirke-alarm: Klokken 01 i nat gik det amok

Mange borgere i det centrale Helsingør blev natten til torsdag vækket af, at kirkeklokkerne ved 01-tiden pludselig satte i fuld gang.

På twitter skrev Nordsjællands Politis vagtchef klokken 01.38 om hændelsen:

"Vi bliver pt. kimet ned (hø hø) vedr. "kirkeklokker amok" i Sct. Olai Kirken i Helsingør. Vi er på sagen og forsøger at få teknikere frem til kirken, så natteroen kan blive genoprettet."

Ifølge P4 København lykkedes det efter 45 minutters bimlen og bamlen for kirkens præst at slukke strømmen i kirken, hvilket fik sat en stopper for larmen, som helt sikkert har været både irriterende og lettere skræmmende for de omkringboende.

jn

Publiceret 08 April 2021 08:29