Ny lov: Nu må du drukne disse dyr

Hidtil har det været ulovligt at bruge øl- og eddikefælder mod havens hvirvelløse dyr, men det er slut nu.

Artiklens øverste billede
Foto: Adobe Stock

Har du tidligere brugt druknefælder i et forsøg på at skille dig af med havens dræbersnegle og hvepse, så har du faktisk gjort noget ulovligt.

- I princippet kunne alle haveejere have fået en bøde for det, siger Birte Broberg, der er veterinærinspektør i Fødevarestyrelsen.

Men fremover vil du ikke længere kunne blive taget i at begå ulovligheder, hvis du vælger at drukne havens hvirvelløse dyr med eksempelvis øl- og eddikefælder.

Årsagen er, at den tidligere dyreværnslov, der blandt andet sagde, at man ikke måtte drukne dyr, i januar 2021 er blevet erstattet af en ny dyrevelfærdslov.

I den nye dyrevelfærdslov er hvirvelløse dyr som insekter og snegle ikke længere omfattet.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke nogen videnskabelig dokumentation for, at hvirvelløse dyr føler smerte og lidelse ved at blive druknet, siger Birte Broberg.

- Men hvis vi på et tidspunkt får det, så kan vi sætte et forbud i værk, fortsætter hun.

Har du tidligere brugt druknefælder mod kryb, uden at være klar over at de var ulovlige, så er du ikke alene.

- Mange haveejere har brugt druknefælder, fordi det har virket, og man har også kunnet købe dem på markedet. Jeg forstår dog ikke hvorfor, når det har været ulovligt, siger Berit Rørbøl, der er haveekspert i Videnscentret Bolius.

Selv om det er lovligt nu, er det dog ikke den metode, som hun vil anbefale som det første, hvis du døjer med eksempelvis dræbersnegle i haven.

- Jeg har aldrig selv brugt druknefælder mod dræbersnegle, for jeg går ind for en hurtig død, siger Berit Rørbøl, der selv foretrækker at gå ud i skumringen jævnligt for at kappe dem over med en saks eller spade.

Der kan dog være nogle situationer, hvor en druknefælde er det mest effektive valg, fordi du ikke selv har mulighed for at gå ud og samle snegle ind hver aften.

- Eksempelvis i en kolonihave, hvor man ikke kan komme hver dag, men stadig er plaget af, at dræbersneglene æder ens grøntsager, siger hun.

Det kan også være, hvis du er ældre og har svært ved at komme fysisk ud i haven hver dag.

Savner du et mere humant alternativ til druknefælderne, kan du prøve et sneglehegn.

- Der findes nogle, som er helt okay, og hvor man ikke skader sneglene, men blot holder dem ude, siger Berit Rørbøl.

Er du plaget af hvepse i haven, kan det dog være nødvendigt at sætte en druknefælde eller to op, så du undgår at blive stukket og dermed sætter din egen sundhed på spil, mener hun.

/ritzau fokus/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.