Melvin trækker sig øjeblikkeligt som X Factor-vært: Ramt af hjernetumor

TV2 vil hurtigst muligt præsentere en afløser for Melvin Kakooza, oplyser tv-stationen.

Artiklens øverste billede
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Fredag skulle komiker og tv-vært Melvin Kakooza have budt deltagere, dommere og seere velkommen til årets første liveshow i "X Factor".

Fire dage inden showstart oplyser kommunikationsbureauet Have dog, at den 29-årige vært er ramt af en hjernetumor og derfor må forlade TV2-programmet.

Melvin Kakoozas manager, Jakob Riis, udtaler i en pressemeddelelse:

- Melvin har i den sidste tid haft ubehag og er derfor blevet undersøgt grundigt. Det har desværre vist sig, at han i noget tid har gået rundt med en hjernetumor i baghovedet, som har vist sig at være godartet. Den er nu blevet opereret væk.

- Det er naturligvis et kæmpe chok for ham og hans familie, og de har nu brug for al den ro, de kan få, for at han kan komme sig. Jeg håber og appellerer til forståelse for, at vi ikke har yderligere kommentarer i den kommende tid.

TV2 oplyser, at man vil præsentere en afløser for Melvin Kakooza hurtigst muligt.

- Vi er enormt berørte af situationen og ønsker Melvin alt det bedste. Nu er han sygemeldt og har brug for al den ro og fred, han kan få. Derfor kommer Melvin naturligvis heller ikke til at være vært på "X Factor". Det er vi oprigtigt meget kede af, for Melvin ville have været en fantastisk vært, udtaler TV2's underholdningsredaktør, Dorte Borregaard, i pressemeddelelsen.

Melvin Kakooza blev i sin tid hyret ind til jobbet som barselsvikar for showets faste værtinde, Sofie Linde, som for nylig fødte sit andet barn.

For Melvin Kakooza var barselsvikariatet en drøm, der gik i opfyldelse, fortalte han til Ritzau i december.

- Jeg har sommerfugle i maven over at skulle høre deltagerne stå på scenen for første gang, lød det fra ham.

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.