Vinterbadere i Aarhus hugger hul i isen og hopper i

Genlæs reportagen fra sidste vinter: Vinterbaderne elsker det kolde gys og har de allerbedste betingelser for at få det lige nu.

Artiklens øverste billede
Franseska Anette Mortensen beskriver, hvordan ingen dage er ens. Lyset der skifter, fuglene over hende og årstidernes forandring omkring hende. Mødet med naturen er magisk. Foto: Helle Arensbak

De hugger hul i isen og hopper i. Svømmer mellem isflager og følger sig mere levende end nogensinde. Helårsbaderne og vinterbaderne er i fuld gang med årets højsæson, der har budt på hård frost.

Vinterbadere landet over nyder de mange isdøgn, vi er blevet velsignet med i 2021. Det er helt optimale betingelser for det perfekte dyp.

Meditation i vandet gør mig glad

Snefnuggene daler ned som hvide puder denne morgen, mens Holger Bang-Møller, 47 år låser bilen og tager kobenet og håndklædet over nakken. Med hastige skridt begiver han sig hen mod det lille aflukke på bådebroen i Egå Marina. Isen knaser højlydt under skoene, og øjnene er fæstnet mod vandet ved stigen.

Der er allerede slået et hul, og han tager resolut temperaturen på dagens dyp. Den røde søjle hviler på minus to. Det lover godt.

Manden og havet. Holger Bang-Møller har det ret meget for sig selv denne kolde dag.

Holger Bang-Møller hænger kedeldragten på krogen og træder de få skridt hen til stigen. Nøgen, som Gud har skabt ham sænker han sig ned i det kolde vand. Kroppen gisper, og han tager sig tid til at få styr på åndedrættet. Jo mindre gisp jo længere tid i vandet. Det har de tre år som helårsbader lært ham.

Vinterbaderen holder sig tæt på stigen, så han kan komme hurtigt op, når kroppen får nok. Han folder hænderne, og giver sig tid til at se på omgivelserne. Tidligere i januar måned og igen i disse dage er der ingen sne eller is. Vandet er lidt over frysepunktet og blikstille. Sådanne oplevelser giver lykke i sindet.

Holger Bang-Møller bader gerne fra forskellige locations. Bare der er en bro og en stige. Det bedste er, når det er højvande. Så kommer kroppen hurtigere under. Ørerne holder Holger dog altid over vandkanten for at passe på balancenerverne. De har ikke godt af det kolde gys.

Varme i bilsædet

Vinterbadere landet over har nydt de mange isdøgn, vi er blevet velsignet med i 2021. Det er helt optimale betingelser for det perfekte dyp. Så Holger er ude næsten hver dag.

Der er allerede slået et hul på isen denne morge tagern. Holger Bang-Møller tager temperaturen på dagens dyp, inden han går i. Vandet er minus to grader. Det lover godt.

”Mit stress bliver mindsket, når jeg bader i naturen. Det gavner min krop at være i vand. Jeg oplever stor velvære når jeg får styr på mit åndedræt og kan være længere tid i vandet ad gangen. Så smiler jeg hele vejen hjem,” siger Holger Bang-Møller.

Vinterbaderen er hurtig med håndklædet. Han står på en lille måtte, så tæerne ikke får mere kulde end godt er. Kedeldragten luner og ganske langsomt kommer varmen ud i kroppens små kroge.

Holger Bang-Møller havde medbragt sit koben, så han kunne slå hul i isen ved bådebroen i Egå Marina. Det var dog allerede gjort, så han kunne bare springe i.

Der er installeret varme i førersædet i bilen. Og han nyder at være alene i sin egen lille lykkeboble. Det er gode stunder i en stressfyldt hverdag, og dem passer Holger Bang-Møller godt på.

Havets favntag rør mig

Franseska Anette Mortensen, 57 år får et stort smil på læben, da hun ser solen stå lavt over havet ved Bellevue badebro. Den skinner gul og rund imens den kaster et varmt skær på hendes nøgne krop.

Den hvide is ligger i små klynger i vandet og venter på hende. Vandet er ikke helt iset til ude på de åbne vidder, og de små stille bølger skvulper og smyger sig om hende. Hun har det godt. Selv om kulden er hård ved hendes fingre og tæer. Hun ånder tungt og kontrolleret.

Hun har taget sit kamera med. Det er skabt til det våde element. Franseska indfanger dagens oplevelser til hendes blog. Om livet i vand. Om følelsen af lykke indeni. Online beskriver hun, hvordan ingen dage er ens. Lyset der skifter, fuglene over hende og årstidernes forandring omkring hende. Mødet med naturen er magisk.

Vinterbadere Holger og Franseska

”Jeg sanser virkelig min krop når jeg vinterbader. Det er et favntag jeg får. Når havet rør ved mig med is og små bølger. I vandet får jeg stillet min hudsult,” siger hun.

De mødes om vandet

På badebroen over Franseska Anette Mortensen kommer flere kvinder til. Der snakkes, imens tøjet flyver af og kroppene nedsænkes i det kolde vand. Det er et komprimeret venskab, der er kommet til verden, fordi de alle elsker at bade. Sommer som vinter.

Franseska Anette Mortensen har vinterbadet i 15 år. Både som medlem i Jomsborg og som freelancer ved den nærmeste badebro i Risskov. Hun har mange gode råd og tanker om vinterbadning, som hun ønsker at give videre. Måske være coach i vandet?

Franseska indfanger dagens oplevelser til hendes blog. Om livet i vand. Om følelsen af lykke indeni.

”Jeg synes, at det er vigtigt at komme ud at bade om morgenen. I denne corona-tid er det vigtigt at have et mål med dagen. Det er skønt at være afhængig på den gode måde. Både af vandet og af det venskab jeg har fundet her på badebroen. Vi mødes om vandet i vandet.”

I dag har Franseska Anette Mortensen badet i cirka ni minutter. Det er et langt dyp. Temperaturen siger 15 graders frost og vandet er varmere end luften. Kameraets små opgaver får hende til at skifte fokus fra kulden.

Nu skal hun op. På land er hun hurtig til at få tøjet på. Hun nyder de sidste af solens stråler inden hun skal hjem med billeder og tanker om dagens dukkert til både instagram og hendes blog. Nu kan dagen rigtig begynde.

Der er isflager og grødis i havet ved Bellevue på denne frostkolde vinterdag. Franseska Anette Mortensen har vinterbadet i 15 år

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.