Mindeord: Jens Bille

Artiklens øverste billede
Lærer og musiker Jens Bille (10. marts 1958 - 26. februar 2021)

Lokalavisen har fra Ronni Didriksen, Balle, under overskriften 'En rigtig mol dag...' modtaget mindeord om Jens Bille, som i mange år boede i Balle og de senere år i Feldballe. Jens Bille døde lørdag.

"Et velkendt og meget respekteret menneske i det djurslandske musikmiljø er desværre ikke i blandt os mere..

Jens Bille, som i mange år boede i Balle og de senere år i Taastrup ved Feldballe, sov stille ind natten til den 26. februar efter han for kort tid siden blev ramt af blodpropper som hans krop ikke kunne overvinde. Jens blev 62 år.

Jeg har meget at takke Jens for. Da jeg første gang kom i Rosmus Ungdomsskole som 14 årig var Jens musiklærer og en stor grund til at jeg fandt kærligheden til musikken. Allerede dengang blev han et stort forbillede, hans kæmpe talent og passion for musik var helt unikt ...

Mange kendte også Jens fra hans mange år som pladepusher i Rillen i Grenaa, hvor han inspirerede mange med hans store viden om musik.

Jens har fyret sin guitar af i mange sammenhænge, hans længstvarende "forhold" var med de lokale helte i Doggone som han spillede med i over 40 år og stadigvæk var aktiv sammen med. Jeg har været så heldig at spille musik med Jens igennem de seneste 15 år, og han var en fantastisk dygtig musiker og et helt igennem godt menneske...

Han var altid klar som scenechef til det årlige Rock I Rusk, og hans altid smittende humør har mange unge håbefulde guitarister nydt glæde af...

De senere år fandt Jens lykken med sin barndoms kæreste Regina fra Tyskland og det var skønt at høre ham fortælle om deres ture sammen rundt i det tyske land...

Desværre skal vi ikke længere se Jens betage et publikum med sit imponerende talent og væsen, men jeg er sikker på, at han allerede har fundet en scene i himmelen, hvor han sammen med andre dygtige musikere fyrer den af.

Æret være dit minde Jens.. Jeg vil altid huske dig og tænke på vores mange dejlige stunder sammen.".

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.