Derfor er Robert Hansen allerede blevet færdigvaccineret

Den 41-årige skuespiller har grundet medfødt hjertefejl fået det andet og dermed sidste vaccinestik.

Artiklens øverste billede
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 41-årige skuespiller Robert Hansen hører grundet sin sygdomshistorik til en af de patientgrupper, som er blandt de første til at modtage vaccinen mod coronavirus.

I februar fik han sit første stik, og onsdag har han fået det andet og dermed sidste stik.

Det fortæller han i et opslag på Instagram.

Her har han delt både et billede og en lille videosekvens af seancen.

- Kan nu glædeligt kalde mig færdigvaccineret, skriver Robert Hansen i opslaget og sender samtidig en stor ros til sundhedsvæsenet:

- Jeg har kæmpestor respekt for det arbejde, som personalet udøver. Det har virkelig fungeret optimalt. Så kæmpe tak til jer, lyder det fra skuespilleren.

I 2015 faldt Robert Hansen pludselig om midt i musicalopsætningen af "Dirty Dancing" i Tivoli.

Lægerne opdagede, at han led af en medfødt hjertefejl - hans aortaklap er dannet med to klapper i stedet for tre.

Robert Hansens hjerte var blevet så overbelastet, at det havde slidt halskranspulsåren, som havde fået en livstruende flænge.

Han vågnede - efter otte timer på operationsbordet - til en helt ny virkelighed, fortalte han i et interview med B.T. sidste sommer.

- De pillede hele hjertet ud, lagde det i en skål, satte de nye dele i og satte det tilbage igen. Det er så vildt, at de kan! Men når det er ens eget hjerte og én selv, der ligger der, kan de billeder godt være lidt svære at tage ind, fortalte skuespilleren til avisen.

I 2017 blev Robert Hansen ramt af en hjerneblødning, og de to livstruende tilstande har været vanskelige for ham at kapere.

- Den sværeste rolle, jeg har haft, er sgu min egen - at spille Robert Hansen, forklarede han til B.T.

Robert Hansen var 15 år gammel, da han fik sin første filmrolle i komedien "Vildbassen".

Det helt store gennembrud kom med rollen som Viktor Knudsen i filmatiseringen af Dennis Jürgensens kultklassiker "Kærlighed ved første hik".

Siden har Robert Hansen gjort sig som musicalskuespiller og som en del af ensemblet i TV2's satiriske sketchshow "Live fra Bremen".

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.