Født og opvokset i Danmark: Derfor frygter Nadia alligevel at blive smidt ud af landet

28-årige Nadia Matoussi er født og opvokset i Aarhus. Alligevel er hun den eneste i sin familie med hverken dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse. Reglerne er for stramme, vurderer Institut for Menneskerettigheder

Artiklens øverste billede
Nadia Matoussis midlertidige opholdstilladelse udløber i oktober, og hun skal på ny vurderes, om hun må blive i landet.

"Jeg føler mig magtesløs. Det er et skridt frem og rigtig mange tilbage, når jeg søger om en permanent opholdstilladelse."

Ordene kommer fra 28-årige Nadia Matoussi, mens hun med et fast blik kigger ned på bordet foran sig. Her ligger hendes midlertidige opholdstilladelse, der udløber om et halvt år.

Selvom hun er født og opvokset i Aarhus, har egen virksomhed og er i gang med en videregående uddannelse, skal hun hvert fjerde år ansøge om at få forlænget sin opholdstilladelse. Alt sammen fordi hendes forældre er fra Tunesien.

Sidste i familien

I sin nuværende situation kan der gå længe endnu, inden 28-årige Nadia Matoussi kan få en permanent opholdstilladelse. Og endnu længere, før hun kan blive dansk statsborger på lige fod med sin familie.

Nadias tunesiske mor fik dansk statsborgerskab, efter Nadia selv var fyldt 18 år. Hendes to yngre brødre har fået dansk statsborgerskab som bipersoner, fordi de begge var under 18 år, da deres mor fik dansk statsborgerskab.

Det er urimeligt for dem, når de har gået i skole, og de har gjort, hvad der ellers kunne forventes af dem

Nadia Matoussis far har længe haft en permanent opholdstilladelse, og han er godt på vej til at blive dansk statsborgerskab, efter han for ikke længe siden har bestået indfødsretsprøven.

Den samme indfødsretsprøve har Nadia Matoussi ikke mulighed for at tage, da hun endnu ikke har en permanent opholdstilladelse. Den er nemlig krævet for at kunne tage prøven.

"Jeg ved ikke, om Udlændingestyrelsen mener, at jeg har mere familietilknytning til Tunesien, end jeg har her. Det kan godt være, at de synes det, fordi størstedelen af min familie bor der," siger hun og fortsætter:

"Men min mor, far og søskende er her i Danmark. Og selvom jeg er født og opvokset i Danmark, så skal jeg stadig søge om opholdstilladelse under familiesammenføring, som om jeg er blevet hentet til Danmark. Der er ikke en boks for min situation. Det hedder bare familiesammenføring."

"Kravene er for strenge"

Det er nogle alt for strenge krav, som rammer de ikke-nordiske unge som Nadia Matoussi, mener seniorforsker emerita hos Institut for Menneskerettigheder, Eva Ersbøll.

Hun er ekspert i indfødsret, og hun har i årevis fulgt udviklingen af de forskellige krav, der stilles til opholdstilladelser og statsborgerskab.

"Reglerne er alt for skrappe i forhold til de ikke-nordiske unge, der er født og/eller opvokset i Danmark. Det er urimeligt for dem, når de har gået i skole, og de har gjort, hvad der ellers kunne forventes af dem. Det er urimeligt, at de skal vente længe endnu, før de kan få en permanent opholdstilladelse," siger hun og understreger, at det er svært at forstå, at man ikke tæller uddannelsestiden med i kravet om fuldtidsbeskæftigelse.

Kravet lyder på, at man skal arbejde i 3,5 år ud af 4 år for at få en permanent opholdstilladelse.

"Mange af de unge, der tager en videregående uddannelse må vente længe efter en permanent opholdstilladelse på grund af kravet om at skulle arbejde fuldtid. Det kan de først, når de er færdig med deres uddannelser, og på den måde kommer de ofte over 30 års-alderen, inden de kan få dansk statsborgerskab," forklarer Eva Ersbøll.

Uenighed på Borgen

Susan Kronborg, der er indfødsretsordfører for Radikale Venstre forstår heller ikke, hvorfor studietiden ikke tæller med i beregningerne, når det skal vurderes, om en person har været i fuldtidsbeskæftigelse eller ej.

"Vi vil hos De Radikale meget gerne have, at uddannelse skal tælle lige så meget som fultidsbeskæftigelse, når man skal have en permanent opholdstilladelse. Det, synes vi, er fuldstændig indlysende," siger Susan Kronborg til Lokalavisen Aarhus.

Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, er uenig, og han understreger, at man fra partiets side ikke ønsker at, der skal lempes på reglerne, når det kommer til at få permanent opholdstilladelse.

"Vi mener, at det er vigtigt, at der er strenge krav. Når man får en permanent opholdstilladelse, kan man jo blive her hele sit liv, og derfor det vigtigt, at vi holder antallet af personer med permanent opholdstilladelse nede på et lavt niveau," siger Morten Dahlin.

"Er jeg dansk nok?"

I oktober udløber Nadia Matoussis opholdstilladelse. Inden det sker, skal hun ansøge om at få den forlænget, og det er med en let følelse af usikkerhed, fortæller hun. Hvad nu hvis, hun ikke får sin opholdstilladelse forlænget?

"Jeg bliver revurderet hvert fjerde år. Jeg skal sende en ny ansøgning, og så skal de sidde og vurdere, om jeg er dansk nok. Hvis de mener, jeg ikke er dansk nok, så er det sandsynligt, at jeg bliver deporteret til Tunesien, fordi det er der, jeg har statsborgerskab. Noget jeg har igennem mine forældre," forklarer Nadia Matoussi, der ikke har det store tilhørsforhold til det nordafrikanske land.

28-årige Nadia Matoussi har i modsætning til sine forældre og brødre hverken permament opholdstilladelse eller statsborgerskab. Hun må arbejde 3,5 år for at få det.

Brud på konvention

At det skal være så svært for unge, der er født og/eller vokset op i Danmark, er ifølge Institut for Menneskerettigheder i strid med den europæiske konvention for statsborgerret, som staten ratificerede i 1997.

Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i februar en rapport om adgang til statsborgerskab for ikke-nordiske unge. Her argumenterer den uafhængige institution for, at man fra statslig side ikke lever op til et punkt i statsborgerretskonventionen.

"Grunden til, at vi siger, at staten er i strid med konventionen, er, at den siger, at staten skal gøre det lettere at få statsborgerskab for de her unge, der er født og opvokset i landet. Det mener vi hos Institut for Menneskerettigheder ikke, at staten gør," siger Eva Ersbøll.

Erklæringsreglen

Som modsvar på dette anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at indfødsretsloven ændres, så ikke-nordiske unge på lige fod med de nordiske unge, der er født og/eller opvokset i Danmark, får adgang til dansk statsborgerskab efter erklæringsreglen i indfødsretsloven, som det tidligere har været muligt.

Indtil en lovændring i 2004 var det muligt for alle ustraffede unge unge mellem 18-23 år at få et dansk statsborgerskab, hvis forinden havde boet i Danmark i ti år. Dengang skulle de blot afgive en erklæring til myndighederne om deres ønske om at blive statsborgere.

Det er synd, hvis jeg en dag skal have børn. De kommer til at være andenrangsborgere

Susan Kronborg fra Radikale Venstre har sammen med to andre folketingsmedlemmer fremsat et beslutningsforslag til Folketinget, hvor de udtrykker ønsket om at genindføre paragraf 3A i indfødsretsloven, der var gældende fra 2014 til 2016, og som i store træk minder om den tidligere lov, som blev ændret i 2004. Beslutningsforslaget behandles første gang 10. maj i Folketinget.

De næste fire år

Indtil forslaget behandles må Nadia Matoussi væbne sig med tålmodighed. Og selvom forslaget bliver fremlagt, er det langt fra sikkert, at der kommer til at ske ændringer, og hun må i stedet se frem til endnu en gang at skulle ansøge om en midlertidig opholdstilladelse for de kommende fire år.

"Jeg må bare vælge at sige, at det er sådan, det må være. Jeg må leve med det," siger Nadia Matoussi, der er bekymret for, hvor længe der går, inden hun kan få en permanent opholdstilladelse.

"Men jeg synes, det er synd, hvis jeg en dag skal have børn, at de kommer til at være andenrangsborgere. Selvom deres mor er født i Danmark, vil de, ligesom mig, have en midlertidig opholdstilladelse," siger hun.

Skulle det med tiden lykkes for Nadia Matoussi at få en permanent opholdstilladelse, vil hun fortsat kæmpe.

"Lige nu er jeg på det nederste trin. En permanent opholdstilladelse vil være næste skridt, men så er der lige et trin mere, der hedder dansk statsborgerskab. Det vil jeg have ligesom andre danske børn, der som mig er født og opvokset i Danmark," siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen