20 år i egen butik fyldt med personligheder

Tekstildesigner Helene Vonsild, der indtil fornylig boede på Hedeskov gamle skole, hvorfra hendes familie har drevet Vonsild Træindustri, fejrer jubilæum i egen butik

Artiklens øverste billede
Helene Vonsild foran butikken i Grønnegade i Aarhus. Foto: Martin Busborg

I 20 år har den prisbelønnede designer Helene Vonsild nu drevet 1+ 1 Textil & Design, der er kendt i ind- og udland som en af Aarhus’ førende butikker for dansk kunsthåndværk.

Efter 20 år har kunsthåndværkerbutikken 1 + 1 Textil & Design i Aarhus i den grad slået sit navn fast: Herhjemme har Trap Danmark fx fundet plads til 1 + 1 Textil & Design i sit opslagsværk om steder i Aarhus, der er værd at besøge; i udlandet er det fx et af Tysklands største dameblade Brigitte Woman, der har anbefalet forretningen over for sine millioner af læsere, og i Frankrig er butikken nævnt i designguiden Homo Faber med gallerier og kunsthåndværker-butikker i Europa.

Unikt design

”Jeg brænder for de unikke, håndlavede ting, som kræver nærvær og fordybelse. Jeg har ikke set det, før jeg har mærket det. Det gør mig glad og stolt, at jeg nu i 20 år har præsenteret århusianerne og andre nysgerrige for noget af det bedste inden for unikt, dansk håndværk og design, og at de har taget så godt imod det,” fortæller Helene Vonsild i en pressemeddelelse i anledning af jubilæet.

I butikken præsenterer hun ca. 150 kunsthåndværkere i butikken, heraf mange kolleger fra sin egen tid på Designskolen Kolding, men også mange nye, upcoming fra Glas og Keramikskolen på Bornholm.

Hædret tekstildesigner

Selv er Helene Vonsild uddannet tekstildesigner (1996) og har sideløbende med sit arbejde med butikken gennem alle årene drevet sin egen karriere frem. Kvadrat og Georg Jensen Damask er blandt de kunder, hun har designet tekstiler for. Af hædersbevisninger har hun bl.a. modtaget interiørmessen Formlands Design Award for sin pudekollektion i sit eget brand, 1 + 1 Design.

Jeg brænder for de unikke, håndlavede ting, som kræver nærvær og fordybelse. Jeg har ikke set det, før jeg har mærket det.

Helene Vonsild

1 + 1 Textil & Design kom til verden i 2001 som en idé ved siden af arbejdet som designer:

Helene Vonsild var nyuddannet tekstildesigner og havde startet indretningsfirma i Aarhus med sin arkitektuddannede mand, bl.a. med vindues- og butiksindretninger for mærker som Lindberg og Wolford. Hvorfor ikke udnytte vinduerne i deres tegnestue i stuelejemålet på Frederiksbjerg til at præsentere egne håndvævede tekstiler til bestilling, tænkte Helene Vonsild. Hun inviterede tre medstuderende fra Designskolen Kolding til også at udstille og sælge deres tekstiler – som et tekstilgalleri. Siden er mange flere kunsthåndværkere kommet til i lokalerne, der siden 2007 har ligget i Grønnegade 41 i Aarhus C.

Væver i butikken

Det nyeste tiltag er, at hun har flyttet sin væv ind i butikken, så hun eller vekslende praktikanter fra både danske og udenlandske designskoler kan væve indimellem kundebesøg – fx arbejder hun lige nu frem imod en udstilling med ædelmetal-formgiver Annette Dickow til kulturhuset Nicolai i Kolding i efteråret.

Idéen med at vise kunderne håndværket ved væven i butikken opstod, fordi hun ofte har haft sin bordvæv med frem og tilbage, når hun var i gang med forskellige eksperimenter.

”Væven giver sådan en fin dialog med kunderne. Jeg får ofte kommentarer som: Sådan en havde min bedstemor. Bruger du virkelig den? Et håndværk som vævning er meget fjernt fra mange mennesker i dag, og jeg nyder at skabe den opmærksomhed omkring håndens arbejde,” siger Helene Vonsild.

Jubilæet - der falder midt i maj 2021 - fejres i hele maj med en række design i limited edition skabt af både Helene Vonsild selv i eget brand, 1 + 1 Design, samt af nogle af de mange kunsthåndværkere, hun har kendt siden sin tid på Designskolen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.