Galten lader op til SkulpturBy

Fortællestenen på Bytoften afsløres 12. maj

Artiklens øverste billede

Mandag 10. maj med start kl. 8 ankommer værkerne til SkulpturBy Galten 2021 på ladet af en stor lastbil. Chaufføren har i starten af maj afhentet værkerne hos kunstnerne eller på udstillingssteder rundt i hele Danmark.

»Det er som altid et spændende projekt, når værkerne skal fordeles på destinationerne, hvor de skal blive stående indtil udstillingsperioden udløber 24. oktober,« fortæller arbejdsgruppen bag SkulpturBy Galten i en pressemeddelelse.

Afsløring af Fortællestenen

Næste højdepunkt er afsløringen af ’Fortællestenen’ på Bytoften. Den er malet af den lokale kunstner Lene Munk-Pedersen. Det er ønsket fra arrangørerne, at den 2,6 ton store sten vil danne ramme om mange fortællinger og bruges som samtale mellem f.eks. forældre og børn eller pædagoger og børn, når turen går omkring Bytoften.

Lene Munk-Pedersen har malet stenen i flotte klare farver, blandt motiverne kan der findes lokale bygninger. Stenen bliver monteret mandag 10. maj ligesom de øvrige værker. Og onsdag 12. maj kl. 9.30 afsløres stenen med deltagelse af 60 børnehavebørn fra Galten Børnehave. 24 børn skal på samme tid trække i den røde sløjfe og sammen med formanden for børn i Skanderborg kommune, Trine Frengler, afsløre stenen.

Stenen bliver stående på Bytoften, når den øvrige udstilling fjernes. Foreløbig er der givet tilladelse til, at den står i 10 år.

Åbningsfesten for SkulpturBy Galten 2021 holdes fredag 21. maj kl. 16. Det foregår på Torvet foran BIOHuset med musik og taler.

Kataloget, bliver trykt og er klar til uddeling ved åbningen fra fredag 21. maj. Efterfølgende kan kataloget afhentes i BIO Huset og på Galten Bibliotek.


gs

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.