AarhusGuiderne tager hul på ny sæson

Oven på en længere corona- og vinterdvale er AarhusGuiderne atter på gaden med en række spændende byvandringer.

Artiklens øverste billede
En rundvisning på Aarhus Ø med AarhusGuiderne er en god mulighed for at se og opleve de mange nye byggerier og bylivet, som det folder sig ud i den nye bydel. Foto: Claus Haagensen

AarhusGuiderne tager hul på forårsprogrammet fredag 14. maj. Derefter går det løs med flere byvandringer hver weekend indtil udgangen af juni.

Turplanen omfatter Kunst i Gaden, Marselisborg Slotspark, I vikingernes fodspor, Universitetet og Universitetsparken, Aarhus under besættelsen, Aarhus Ø, Ceres Byen og Godsbanen, Sydhavnskvarteret, Trøjborg samt kulturhistorisk vandretur i Riis Skov.

I højsæsonen 28. juni til 5. september udvides programmet med daglige byvandringer, hvor endnu flere temaer kommer til.

AarhusGuidernes byvandringer gennemføres med et begrænset antal deltagere, der på forhånd skal have købt billet via FO.dk (Fo-Aarhus). Prisen er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 18 år.

Ud over de faste byvandringer er familie, vennegrupper, foreninger og arbejdspladser velkomne til at bestille specielle skræddersyede ture. Byvandringsprogrammet kan ses på aarhusguiderne.dk eller facebook.com/aarhusguiderne.

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen