Præsteklummen: Om det der ellers hører foråret til

Artiklens øverste billede
Anne Martiny Kaas-Hansen, sognepræst i Lyngå-Skjød-Lerbjerg og Hadsten Storpastorat. Privatfoto

”Så håber vi bare, at det bliver rigtig dårligt vejr på søndag! Regn og storm og slud – ja måske endda sne”, blev der sagt. Og jeg tænkte ved mig selv: Hvorfor ønsker de SÅ dårligt vejr? Kan de virkelig ikke fordrage at fejre mors dag, eller hvad går det ud på?

Men der blev selvfølgelig refereret til det, der ellers hører foråret til - det der skulle have været lige nu: KONFIRMATION! Der skulle have været fest og fejring i forårssolen, og selv om alle konfirmationerne jo for længst er blevet udsat, så er der nu alligevel noget mærkeligt over at passere den oprindelige dato.

For det er en stor dag. Kan du huske det? Hele optakten, forberedelserne, festen, blå mandag og endda også en efterfest for alle de naboer og venner, der havde givet mere end bare ”en blomsterhilsen”.

Mine to storesøstre og min far (han skulle betale) var med ude og købe kjole, og jeg fik lov at få den flotteste Lilly-model – en kjole som mine egne døtre helt sikkert ikke vil bruge, når det bliver deres tur. Sådan skal det vist være.

Et af mine største ønsker var at få de grimme grå togskinner af tænderne inden den store dag. Jeg håbede lige til det sidste tandtjek, men der var ingen nåde hos Herskind (bøjletandlægen). Til gengæld lagde min ældste storesøster makeup på mig, og den fik ikke for lidt med den sorte eyeliner, og hvor var det flot og meget voksent, tænkte jeg.

Til forret fik vi tunmousse og flutes formet som hjerter, og så havde jeg selv skrevet nok verdens dårligste takkesang på melodien ”Jeg ved en lærkerede”. Alle i familien skulle have et vers – også selv om jeg ikke lige kunne komme på, hvad verset så skulle handle om. Men ingen skulle føle sig snydt – det var vigtigt! – så til min 13 år ældre storebror, der jo for længst var flyttet hjemmefra, lød det:

Og Kristian du flyver,

men kommer også hjem,

så også du skal have

en tak i denne sang.

Smukt var det ikke just, men det var der! Der blev sagt og sunget tak, og det er måske mest af alt det, der gør dagen så god: Taknemmeligheden på kryds og tværs. Den må vi aldrig glemme.

Det er en stor dag! Og den bliver også i år, for heldigvis er konfirmationerne ikke aflyst, men ”bare” udsat.

I skrivende stund står det ned i stænger. Og det er rigtig koldt – ja nærmest frysende, så der må være masser af sol og varme til gode til sensommerens konfirmationer! Det bliver så godt. Glæd jer!

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen