Lorens holdt sit første mad- og design-marked

Grillpølser og is var blandt andet på programmet i Laurbjerg i lørdags.

Artiklens øverste billede
Første madmarked hos Lorens.dk i Laurbjerg.

I lørdags slog forretningen Lorens i Laurbjerg dørene op til sit første marked nogensinde.

Denne gang var der tale om et mad- og designmarked, så til de fremmødte var der både grillpølser og is fra henholdsvis slagter Knud Schou og Ny Lundgård Ismejeri.

Desuden kunne man opleve ølbryggeri fra Randers, ligesom Glud Vin stod klar med smagsprøver.

Under design-fanen kunne man opleve flot design fra blandt andre REdone, Upcycling Inc., Artifex og Keramikboden.

Thomas Larsen, Lorens ejer, er meget begejstret over sit første afholdte marked:

”Der var et flot fremmøde på dagen med over 200 besøgende og ikke mindst en dejlig og positiv stemning,” skriver han i en mail til redaktionen.

csj

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen