Rædselsfuldt år i Den Gamle By: Uden støtte havde underskuddet været på knap 23 mio. kr.

Den Gamle Bys direktør, Thomas Bloch Ravn, priser sig lykkelig over, at penge fra mange forskellige sider er strømmet ind til det aarhusianske museum.

Artiklens øverste billede
Den Gamle Bys nye restaurant Gæstgivergården åbnede i 2020, som dog mest vil blive huset for et år med manglende indtjening. Arkivfoto: Marie Ravn

2020 var et år, som mange nok gerne ville have været foruden, og i Den Gamle By i Aarhus var året bestemt heller ikke særlig mindeværdigt - i hvert fald ikke på den gode måde. Det fremgår klart af det årsregnskab, som museets bestyrelse godkendte i sidste uge.

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn er da heller ikke bleg for at kalde året for et af de værste i Den Gamle Bys lange historie.

»Det har været et hårdt år, hvor vi har været rundt i alle hjørner for at finde tokroner,« fortæller han til Lokalavisen Aarhus.

Men trods de store besparelser, som blandt andet omfattede et stop for al bygningsvedligeholdelse, kom Den Gamle By ud af 2020 med et underskud på hele 22.795.000 kr., som museet dog delvist fik dækket af kompensation fra staten samt støtte fra Aarhus Kommune, Salling Fondene og fra en privat indsamling.

Det samlede støttebeløb fik underskuddet ned på 1.575.000 kr. Det kan dog stadigvæk mærkes på egenkapitalen, der kun er på lige over 2 mio. kr, hvilket museumsdirektøren da også erkender er alt for lidt for en virksomhed af Den Gamle Bys størrelse.

Rørt over støtte

Men selvom året i Den Gamle By har været præget af nedlukning og økonomisk uvished, så er det ikke kun negative ting, som Thomas Bloch Ravn tænker tilbage på.

Vi har også skåret ned, så det bør kunne hænge sammen, men vi ved det jo ikke. Det er usikre tider

Thomas Bloch Ravn, direktør i Den Gamle By

»Vi har naturligvis været glade for støtten fra det offentlige og fra Salling Fondene, men det, som har rørt mig mest, er den private indsamling, som jo står for 1.6 mio. kr. af det samlede støttebeløb. Der har været en enorm opbakning fra nær og fjern,« fortæller direktøren til Lokalvisen Aarhus og tilføjer:

»Det viser, at folk fra hele landet vil Den Gamle By, og det har en stor betydning for hele vores stab, der kæmper hver dag.«

Samtidig glæder han sig også over, at Besættelsesmuseet efter to år med omfattende renovering og opbygning af en helt ny udstilling sidste år genåbnede.

Håber på en bedre sommer

I øjeblikket har Den Gamle By kun 20 procent af det normale antal gæster, hvilket kan mærkes, fortæller Thomas Bloch Ravn, men han håber på, at museet går en bedre tid i møde, når kalenderen siger sommer og efterår.

»Vi håber, at det kan normalisere sig, men vi er godt klar over, at vi nok ikke får de samme antal gæster som i 2019 og i 2018. Vi har også skåret ned, så det bør kunne hænge sammen, men vi ved det jo ikke. Det er usikre tider,« fortæller han.

I alt 310.791 gæster besøgte Den Gamle By i 2020. Det er godt 212.000 under normalåret 2019, hvor Den Gamle By i øvrigt havde et underskud på 3.023.766 kroner.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.