Forventningens glæde

Artiklens øverste billede
Anne Marie Munk Sørensen. Foto: Privat

Forleden dag tillod jeg mig selv at standse op i min ellers travle så dagsorden. Jeg bevægede mig udenfor i den friske luft, og løftede mine øjne opad mod Himlen. Den var blå. Der fløj en fugl oppe i det høje og kvidrede, og jeg kunne med ét mærke hvordan forårets lune solstråler varmede min krop, mens jeg lod blikket fare over den store blå masse, som hang højt over mig. Jeg blev kun stående i et ganske kort stykke tid, før jeg igen måtte sænke blikket og fortsætte dagens gøremål; men det mindede mig om en følelse, som nok for mange af os har været gemt væk for længe, i løbet af det sidste års tid: Forventningens glæde.

Det sidste års tid har for så mange af os været præget af, at forventninger gang på gang har måttet lade livet. Ting, som vi har glædet os til, er blevet aflyst. Mennesker, som vi holder af, har vi efterhånden savnet al, al for længe. Vores forventninger til både os selv og til hinanden har måske også måttet lade livet til en vis grad; for hvor kan det dog være svært at holde balancen, når vores liv rystes rundt og vendes på hovedet. Når vores ellers så høje forventninger til livet, til os selv og til hinanden kommer til kort, så bliver glæden mod det, der skulle have været, afløst af en bitter skuffelse; ja, for lige så sød vores forventning kan være, lige så smertefuldt er det altså, når den ikke indfries!

En klog mand sagde engang, at: ”forventningens glæde er den største”.

Om det er ubetinget korrekt, er nok mere nuanceret end som så. Dog, er én ting dog sikkert: at vi går en lysere tid i møde. En tid, som for de fleste er fyldt af forventninger om lange, varme dage. Forventninger om fritid, og forventninger om igen at kunne bruge den i fællesskab med dem, som vi hver især holder af. Forventningen om, at det vi ser frem mod, måske endelig kan blive en realitet. Det er da heller ikke for ingenting, at netop denne årstid kaldes forventningens, forundringens og håbets tid. Foråret har nemlig en transformerende effekt på os; og det mærker vi nok alle fra tid til anden. Som når vi tillader os selv at standse op og løfte blikket opad - og med dét pludselig inspireres til igen at kunne rette blikket udad mod den verden vi lever i, med et nyt blik og en nyvunden forventningens glæde.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.