Sebastian Lind er tilbage med nye sange

Artiklens øverste billede
Sebastian Lind gæster Atlas 8. juni. Foto: Presse

Tirsdag 8. juni klokken 20 gæster Sebastian Lind spillestedet Atlas. Det oplyser Fonden Voxhall i en pressemeddelelse.

Kunstneren fra Svendborg, der spænder vidt fra en sørgmodig, melankolsk singer-songwriter til en selv - og træfsikker poppoet – har selv skrevet indspillet og produceret “Bleeding God”, ligesom det var tilfældet på samtlige fire albumudgivelser, men nu udgiver han også selv på sit eget pladeselskab, hvor han selv står for alt det kreative arbejde fra pressebilleder og vlogs til videoer og selvfølgelig alt det musikalske.

Den roste sanger og sangskriver fik sit gennembrud på den danske musikscene med det selvbetitlede debutalbum, som udkom på Universal Music i 2010. Siden har han indtaget både radiostationer og livescener i ind- og udland.

Hans koncert på Spot Festival udløste en anmeldelse på 6/6 stjerner fra musikmagasinet GAFFA, og singlerne ’Stop These Feet’, ’Wait And See’ og ’Stay’ var flittigt i radiorotation på P3. Det følgende år efter udgivelsen spillede han supportshows for blandt andre Mads Langer, Sondre Lerche (NO), Jonathan Johansson (SE) og den amerikanske popsensation OneRepublic.

Med sit tredje album, ’Messed Up Happy Kid’ (2013), blev Sebastian Lind Ugens Uundgåelige på P3 med singlen ’Fake’, blev nomineret til P3 Talentet til P3 Guld og vandt Odense Talentpris. Alt i alt et succesfuldt år med et hav af koncerter i hele landet, heriblandt udsolgte shows i både Lille og Store Vega.

I 2016 skete det værst tænkelige for musikeren, da Sebastian Lind mistede stemmen. Denne tragiske hændelse gjorde det svært at følge op på det musikalske momentum. Det satte dog ikke en stopper for kreativiteten, da han agerede co-writer for en række amerikanske og danske artister.

Han har skrevet musik til danske VERA, hvor blandt andet sangen ”Falling” kom i A-rotation på P3 og senere blev sync’et til den opsigtsvækkende Netflix-serie ”You”. I 2020 udgav Sebastian Lind sit fjerde album ”Never See You Like That” og demonstrerede sine kvaliteter som sanger/sangskriver.

Billetter til koncerten kan købes på fondenvoxhall.dk.

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen