Venstre fejrer grundloven på Frijsenborg

Slottet er traditionen tro ramme om mødet 5. juni kl. 10.30-13.30

Artiklens øverste billede

Venstre i Favrskov fastholder sin tradition med grundlovsmøder i smukke omgivelser på Frijsenborg Slot ved Hammel.

»Vi er glade for, at vi trods fortsatte coronarestriktioner kan samles igen. Godt nok skal vi kontrollere coronapas, og vi kan kun lukke 100 personer ind. Vi er glade og taknemmelige for, at Bendt Wedell endnu en gang har givet os lov til at holde vores grundlovsmøde i de helt rette rammer på Frijsenborg, og vi er sikre på, at vi kan give de 100 gæster en festlig dag,« siger Gunnar Vinge-Hansen, næstformand i Venstre i Favrskov og tovholder på grundlovsmødet, i en pressemeddelelse.

Tre talere

Venstre byder på tre talere. Det er europaparlamentsmedlem Asger Christensen og de to lokale Venstrefolk, Birgit Liin og Anders G. Christensen.

»Vi er stolte af, at vi denne gang kan præsentere to lokale spidskandidater, både spidskandidat til byrådsvalget, Birgit Liin, og spidskandidat til regionsvalget, Anders G. Christensen. Når Asger Christensen samtidig tager tilhørerne med en tur ud i Europa, får vore gæster et godt overblik over Venstres aktiviteter,« fortæller Gunnar Vinge-Hansen.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen