Salling Fondene giver millionstøtte til nyt Nature & Science Museum på Aarhus Ø

Salling Fondene støtter museet med 4,5 mio kr., og Aarhus Kommune lægger op til at støtte med samme beløb

Artiklens øverste billede
Det kommende Nature & Science Museum på Aarhus Ø har fået en stor donation fra Salling Fondene. Arkivfoto: Casper Dalhoff

»Jeg er både begejstret og dybt taknemmelig for Salling Fondenes og Aarhus Kommunes markante opbakning til det kommende Nature & Science Museum på Aarhus Ø,« udtaler Bo Skaarup, museumsdirektør på Naturhistorisk Museum, Aarhus i en pressemeddelelse, og fortsætter:

»Aarhus Kommunes og Salling Fondenes udviklingsmidler baner vej de kommende år for konkretiseringen af det 4. blad i ”firkløveret” af internationalt anerkendte museer i byen - på linje med Moesgaard, ARoS og Den Gamle By.

»Byen bliver større, grønnere og mere bæredygtig - derfor har vi brug for et naturvidenskabeligt landmark på internationalt niveau til at løfte byen og verden,« tilføjer Bo Skaarup.


Millioner på vej

Salling Fondene støtter med 4,5 mio. kr. og Aarhus Kommune lægger op til at gøre det samme

En indstilling om frigivelse af midlerne er på dagsordenen på næste møde i magistraten.

Med bevillingsrammen fra Aarhus Kommune på 4,5 mio. kr. vil Aarhus Byråd dermed i givet fald frigive en andel af den samlede anlægsbevilling på i alt 50 mio. kr., som byrådet i september 2020 afsatte på kommunens 10-årige anlægsbudget til formålet. Byrådsbeslutningen flugter dermed med byens langsigtede ambitioner og prioriteringer.

Dygtige kræfter

Salling Fondenes donation og Aarhus Kommunes bevilling sikrer næste fase af processen i retning af det kommende Nature & Science Museum Aarhus. Midlerne skal over de kommende 2-3 år anvendes til beskrivelse af det nye museums publikums- og oplevelsesdimensioner samt afdække tekniske og økonomiske forhold af betydning for fremdriften.

”Midlerne sætter os i stand til at etablere et sekretariat af erfarne og dygtige kræfter, der skal rekrutteres fra ind- og udland. Deres opgave bliver, sammen med den eksisterende museumsorganisation, at sikre det kommende museums tilblivelse og publikumssucces. Det bliver stort”, siger Bo Skaarup.

For os er det vigtigt at bakke op om ambitioner som disse, der løfter Aarhus og er med til sikre en bæredygtig udvikling i byen.

Jens Bjerg Sørensen, bestyrelsesformand, Købmand Herman Sallings Fond

»Vi er glade for at kunne være med til at støtte den fortsatte udvikling af det kommende Nature & Science Museum Aarhus, der ligger i naturlig forlængelse af forundersøgelserne, som vi støttede tilbage i 2018. For os er det vigtigt at bakke op om ambitioner som disse, der løfter Aarhus og er med til sikre en bæredygtig udvikling i byen. Alt sammen i tråd med vores ønske om at give spændende og relevante oplevelser tilbage til borgerne,« udtaler Jens Bjerg Sørensen, bestyrelsesformand, Købmand Herman Sallings Fond.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Aarhus’ nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Del artiklen