Kirsten Siggaard ramt af akut sygdom: Må trække sig timer før stor premiere

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Den folkekære skuespiller og sangerinde, Kirsten Siggaard, er blevet ramt af en akut øjensygdom kort tid før, at hun skulle stå på scenen til premiere på Rødvig Revyen. Det skriver sn.dk.

Rødvig Revyen udsendte onsdag aften en pressemeddelelse med ordlyden:

»Kirsten Siggaard er desværre blevet ramt af akut øjensygdom, som ved aktivitet kan resultere i nethindeløsning. Hun vil derfor ikke medvirke torsdag 24. juni til premieren på årets Rødvig Revy 2021.«

Afbuddet fra Siggaard til aftenens udsolgte forestilling betyder heldigvis ikke, at premieren bliver aflyst.

Som erstatning springer Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, der også har koreograferet revyen, ind og overtager.

Håbet er, at Kirsten Siggaard kan være tilbage på scenen i Rødvig Revyen fra fredag den 2. juli, skriver sn.dk.

jn

Læs også

Del artiklen