Emma vinder endnu en bronzemedalje: »Det er virkelig fantastisk«

Emma Aastrand Jørgensens anden bronzemedalje bringer den danske medaljehøst op på otte ved OL indtil videre.

Artiklens øverste billede
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Det er virkelig fantastisk.«

Sådan sagde den 25-årige kajakroer Emma Aastrand Jørgensen til DR1, efter hun natten til torsdag roede sig til endnu en bronzemedalje ved OL i Tokyo.

Medaljen kom i hus i finalen i 500 meter enerkajak, hvor Emma Aastrand Jørgensen viste voldsom styrke i den sidste del af løbet. Hun lå nemlig kun på sjettepladsen, da de otte finaledeltagere var halvvejs mod de 500 meter.

Medaljen giver Emma Aastrand Jørgensen ro.

»Jeg har haft så høje forventninger til mig selv. Det kan jeg mærke nu. Derfor er det så dejligt at stå her,« siger hun til DR1.

Tidligere på ugen vandt hun bronze i 200 meter enerkajak.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen