Matthesen vil gøre op med »alt det forlorne pis« i Ternet Ninja 2

Den første film om "Ternet Ninja" blev et enormt animationshit. Men den nye film handler ikke om at overgå etteren.

Artiklens øverste billede
Folk har grinet og klappet og er gået glade fra prøvevisningerne til Ternet Ninja 2, lyder det fra Anders Matthesen. Han dog indrømmer, at toere sjældent slår ettere. Foto: Pressefoto

Fortsættelsen begyndte tilfældigt under bruseren, hvor distraktionerne er små, og tankerne kan få flyvehøjde.

Hvad ville der ske, hvis lynet slog ned igen?, funderede Anders Matthesen.

Hans enorme animationshit ”Ternet Ninja”, som beror på bogen af samme navn, handler om skoledrengen Aske, som slår sig sammen med en årtusinder gammel ånd fra en ninja, der bliver levendegjort gennem et lynnedslag i en ternet dukke, for at tage hævn på en grådig legetøjsgigant.

Først nægter Aske. Men da han øjner chancen for at gafle skolens babe Jessica, da ninjaen mod hans hjælp lover at agere wingman, indvilger Aske.

Og missionen lykkedes - eller gjorde den? For hvis lynet slog ned igen, måtte det betyde, at makkerskabet ikke var forbi.

Strøtankerne blev til et storyboard, og storyboardet blev til bogen ”Ternet Ninja 2”, der - som lynet, som slår ned - bliver vakt til live igen på biograflærredet den 19. august.

»For det første tog mange børn ninjadukken til sig. Jeg fik videoer og mails med unger, som lå og sov med den, og jeg fik små dukker, som børn havde fået deres mormødre til at hækle. Lige pludselig blev det tredimensionelt,« fortæller Anders Matthesen.

»Nogle af børnene syntes, det var sørgeligt, at den ternede ninja dør til sidst i etteren. Men jeg havde mere set det som en inkarnation. At hylstret gik i stykker, og ånden fløj videre.«

»Det er ikke sådan, at ungerne ikke må få død som i ”Løvernes Konge”. Men det var ikke sådan, at jeg havde tænkt slutningen - det var faktisk en happy ending - så det efterlod mig med en underlig smag i munden. Ånden blev jo sat fri - men derfra kan alt ske.«

Når Anders Matthesens hævntørstige ninja vender tilbage, er superskurken Phillip Eberfrø ved at slippe for straf.

Den kyniske legetøjsgigant vil skaffe alle de små, uskyldige børnearbejdere fra sin fabrik af vejen en efter en og slette sporene fra første film, hvor han tæskede en af dem ihjel for af ren og skær udmattelse at være kommet til at sy en dukke ud af hans edderdyre designer-charmeklud.

Det fører ninjaen tilbage til Thailand, hvor etteren sluttede. Her allierer han sig atter med Aske, som nu flankeres af sin alternative mor, Sirene, sin afføringsinteresserede papfar, Jørn, sin altædende papbror, Sune - og ikke mindst Onkel Stewart.

Imens bakser Aske med at holde gnisten tændt til den efterhånden lunkne flirt med Jessica, som er blevet åh så moden, at hun hellere vil have en bad boy end en good guy.

Med Thailands fusion af pling-pling og paradisiske øer er animations-ambitionerne skruet omend endnu højere op.

I de sidste 20 minutter i den nye film er der flere klip end i hele etteren, fortæller Anders Matthesen.

Og kigger man nøje efter, er det et univers i sig selv. Man kan spotte en hilsen til Mick Øgendahl, en and - Anders Matthesens signaturfigur - på Askes Fjällräv og så dukker Anders Matthesens mor op i animeret udgave på en efterlysningstavle i Bangkok og på den restaurant, hvor filmens store finale finder sted.

»Det er der rigtig meget af - og sikkert også ting, jeg ikke ved,« siger Anders Matthesen.

»Det er selvfølgelig sjovt. Men det er også ud fra en filosofi om, at jo mere finmasket vævningen er, jo mere kan man mærke noget i alle lag.«

Han og medinstruktøren Thorbjørn Christoffersen holdt møde med en kæmpe koncern, som troede, at der var tale om euro eller dollar, da de fortalte, at den første film var skabt for 17 millioner. Men det var altså kroner.

Og publikum var også blæst bagover. Næsten en million danskere var i biffen og så den første film.

Om ”Ternet Ninja 2” basker etteren af banen, tør Anders Matthesen ikke spå om.

»Det ville da fryde mig. Men jeg tror, vi er nødt til at se i øjnene, at toere sjældent slår ettere. Men det er også underligt at forholde sig til,« siger den 46-årige multikunstner.

»Det, jeg kan forholde mig til, er, om folk klapper, griner og går glade derfra. Og det har de i hvert fald gjort til prøvevisningerne. Ungerne stod i kø for sige: ”fed film!” bagefter.«

»I den branche jeg er i, bliver resultaterne vægtet højt. Højere end meget andet. Man spekulerer ikke så meget over, om det er sjovt, vigtigt eller nærende at lave,« siger han.

Hvorvidt toeren mon kunne overgå etteren, var da også et af de første spørgsmål, Anders Matthesen fik under dette interview.

Ikke om det var sjovt, nærende og vigtigt – de spørgsmål stod end ikke på blokken.

»Jeg møder det ofte. Også når jeg laver onemanshows. Jeg troede i mange år, at jeg var perfektionistisk og resultatfikseret, indtil jeg fandt ud, at det er jeg faktisk ikke,« siger Anders Matthesen.

»Jeg er meget mere interesseret i, om processen er sjov, og at der er god stemning. Ellers kan jeg slet ikke arbejde i det.«

Derfor er der heller ikke leflet for handlingen eller gået efter samme anatomi som etteren.

»Vi er nødt til at komme videre ud i livet. Og jeg bilder mig ind, at jeg ved, hvad der er næring i. Det er noget med at opdrage. Folk vil have det, de fik sidst,« siger han og fortsætter:

»Især i standup har jeg prøvet, at folk ikke kunne lide det nye, før det næste kom. Så kunne de bedre lide det andet alligevel. Da jeg lavede mit show ”Tal for dig selv”, var der mange, der kaldte det noget Buddha-lort og var sure over, at Stewart ikke var med.«

Dengang blev Anders Matthesen mødt med vredesudbrud. Efter et show var han nede at få en øl på Grocks, og flere folk stormede hen til ham og sagde, at de lige var kommet fra Falconer og syntes, det var noget lort.

»Så kom ”Anden på coke”, og så mente nogle, at jeg hellere burde lave ”Tal for dig selv” igen,« siger Anders Matthesen.

»Man er også efter Madonna, hver gang hun skifter papillotter. Det er først nu, at folk snakker om ”Anden på coke” som noget særligt.«

Hele resultatpisset, som Anders Matthesen kalder det, bliver også vendt i den nye ninjafilm.

»Jeg kender ikke nogen voksne, der ikke har planer for, hvilke steder de skal se, inden de dør, og hvor mange armbøjninger de skal kunne tage næste år, og som hele tiden måler deres lykke i den succes, de kan opnå. Alt det forlorne pis er så fremherskende i vores tid,« siger han og fortsætter:

»Vi snakker om bæredygtighed, ordentlighed og fællesskab, samtidig med at man skal filme sin caffe latte flottest, tjene flere penge og få flest likes. Filmen gør i hvert fald op med det. Processen, og at man er et ordentligt menneske undervejs, er vigtigere, end hvad man opnår.«

Men om det så var sjovt, vigtigt og nærende at lave, skal Anders Matthesen selvfølgelig spørges om nu.

Og det var det!

Alligevel ender han med at skulle forholde sig til noget så målbart, som om der mon allerede nu er tanker om en treer.

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke under den førnævnte bruser har haft nogle ideer om, hvordan historien fortsætter. Men om det nogensinde bliver vigtigt nok, til at det skal ud, kommer også lidt an på, hvordan ungerne reagerer. Det fik i hvert fald betydning sidst,« siger han.

»Det skal man ikke altid følge, men der følte jeg, at toeren gav sig selv. Man kunne måske godt forestille sig en trilogi. Men det kan også være, at det er sjovt nok, som det er nu.«

”Ternet Ninja 2” får biografpremiere 19. august.

Ritzau

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen