Morten Olsen indlagt på sygehuset i flere uger: Hårdt ramt af Covid-19

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Sommeren 2021 blev en særdeles kedelig en af slagsen for den tidligere fodboldlandsholdstræner Morten Olsen, som i maj måned blev smitte med corona.

Det 72-årige danske fodboldikon ved ikke, hvordan eller hvor han blev smittet, men smittet det blev han, og efter kort tid endte han også med at blive indlagt på hospitalet, hvor han lå i en del uger.

»Det var med meget høj feber, vejrtrækningsbesvær og sådan noget. Så man skal altså virkelig passe på,« siger han til B.T.

Her måneder efter lider han fortsat af efterveerne.

»Det tager sin tid at komme sig over – man kæmper med kronisk træthed, som åbenbart kan tage lang tid at slippe af med. Jeg er i hvert fald ikke kommet af med det endnu,« siger Morten Olsen, som har følgende besked til dem, som ikke vil lade sig vaccinere.

»Til dem kan jeg kun sige, at det ikke er sjovt på nogen som helst måde at blive smittet med covid.«.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen