Drømmen er opfyldt og forbi: Derfor stopper Anders Breinholt på Natholdet efter 11 år

Til december stopper tv-vært Anders Breinholt på ”Natholdet”. Han vil ikke løfte sløret for en mulig arvtager.

Artiklens øverste billede
Anders Breinholt. Foto: Martin Lehmann Ritzau/Scanpix.

Når efterårets sæson af late night-showet ”Natholdet” slutter til december, så stopper værten Anders Breinholt.

Det skriver TV 2. Og Anders Breinholt skriver det også på sin Facebook-profil.

’Når klokken ”slår” den 24. december 2021, så er det også sidste gang, jeg har iklædt mig et stykke beklædning med Natholdets logo på,’ skriver han.

Anders Breinholt har stået i spidsen for ”Natholdet” siden 2010, og det er blevet til over 900 afsnit.

’Siden jeg fik ideen til ”Natholdet” - og udviklede det sammen med en lille håndfuld mennesker og over årene med hundredvis af mennesker - havde jeg aldrig drømt om eller turde håbe på, at jeg her over et årti senere kan se tilbage på den bedste tid i mit arbejdsliv,’ skriver Breinholt.

Han siger til TV 2, at han vil blive ”fyldt med stolthed, hvis en anden talentfuld vært skulle have mod på at køre programmet videre”.

Men hvem en mulig arvtager kan være, vil han ikke løfte sløret for.

’ Som jeg siger i sæsonens første afsnit af Natholdet: ”Stay tuned for more news”, siger han til TV 2.

/ritzau/

Ritzau/kb

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen