Ovartaci flytter og udstiller kropsidealer

Museum Ovartaci markerer flytningen til Kulturhus Bunkeren på Olof Palmes Allé med en fernisering på særudstillingen Kropsidealer - Undertrykkelse & Frigørelse.

Artiklens øverste billede
Udstillingen om kropsidealer er skabt af Museum Overtacis unge med hjælp fra hele landet. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Særudstillingen Kropsidealer – Undertrykkelse & Frigørelse er skabt i tæt samarbejde mellem Museum Ovartaci og museets fire ungdomsambassadører: Jonas Munk Clausen, Anne-Mette Mølgaard Kristensen, Marie Bremer og Embla Kristine Asmussen.

De fire ambassadører har modtaget omkring 150 værker fra unge i hele Danmark, men udlandet er også repræsenteret. De unges bud spænder bredt og byder på alt fra billeder til digte.

Forestillet ideal

Udstillingen vil både kredse om kropsidealers undertrykkelse og frigørelse. Den stigende kropsaktivisme, modstandsbevægelsen til normen, er et samfundsgavnligt indspark i en ellers illusorisk virkelighed.

»De mange bidrag skaber et polyfonisk samtalerum med en bred vifte af individuelle vinkler og personlige fortællinger om emnet,« beskrives det i pressemeddelelsen.

Kroppen opfattes af mange som noget, der kan og skal ændres og formes til et ønsket og forestillet ideal.

Lykkes dette ikke, ses det blandt andet som et udtryk for den enkeltes egen moralske fallit. Samfundets og mediernes eksponeringen af kropsidealer er voldsom og presser således konstant især unge i jagten på en perfekt, redigeret, utopisk (uopnåelig) idealkrop.


I gang med flytning

Museum Ovartaci er et kombineret kunstmuseum og psykiatrisk historisk museum. Det er opkaldt efter Louis Marcussen med kunstnernavnet Ovartaci. Han fandt selv på navnet Ovartaci, der skal læses som en omskrivelse af overtosse.

Tidligere havde museet til huse på Aarhus Universitetshospital i Risskov, hvor Ovartaci var indlagt i 56 år.

Efterfølgende har museet haft adresse på Katrinebjerg, men flytter nu endeligt til nye lokaler i den tidligere Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus.

Museum Ovartaci åbner officielt ved årsskiftet.

Udstillingen kan ses frem til 16. januar 2022 på tirsdage, torsdage, lørdage og søndage kl. 12-16. Udstillingen er julelukket 20. december 2021 til 3. januar 2022.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.