Indierockbandet Sally giver releasekoncert

10. december udgiver det dansk indierockband Sally debut-ep’en ”Radbrækket” digitalt. Hør den allerede dagen inden på HQ.

Artiklens øverste billede
SALLY består af: Forsangerinde og tekstforfatter: Sally Errebo-Brandt. Guitarist: Frederik Sandfeld Madsen. Pianist: Elias Lykkeskov Jensen. Bassist: Christian Pedersen. Trommeslager: Casper Hedegaard Simonsen. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Sally er klar med deres debut-ep, der indkapsler livets dualiteter med en subtil fandenivoldskhed. Seks sange, der både lyrisk og musikalsk bevæger sig fra det indadvendte og melankolske til det vrede og ekspressive til det håbefulde og sårbare. EP-titlen, Radbrækket, sætter streg under den subtile fandenivoldskhed, der gemmer sig mellem linjerne i det skrøbelige lyriske univers. En kontrast, der bliver fremhævet af det rå og indierockede musikalske univers.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Radbrækket udkommer digitalt 10. december præsenteret af en releasekoncert på HeadQuaters i Aarhus 9. december.

Grimt at sige højt

»Radbrækket er titlen på det nummer, hvor vi som band første gang kiggede på hinanden og vidste, at vi havde fundet vores fælles lyd. Derudover, er det et nummer, der kommer ud af en skelsættende del af mit unge liv, hvor jeg gennemgik en stor sorg efter et personligt tab. Jeg fik på ubarmhjertig vis øjnene op for livets kontraster. Ordet radbrækket kom til mig en dag og jeg havde i lang tid svært ved at forene mig med ordet fordi jeg egentlig syntes det var for voldsomt og også lidt grimt at sige højt. Alligevel kunne jeg ikke slippe det og besluttede derfor at tage det i munden for alvor gennem lyrikken og bruge den konfronterende virkning, ordet havde på mig, til at deale med følelsen af meningsløshed og det grimme i at ligge og rage rundt på bunden af noget der gør pisse ondt,« udtaler forsangerinde og tekstforfatter, Sally Errebo-Brandt.

Lyrikken og melodierne skrives af Sally Errebo-Brandt, men det musikalske univers skaber bandet sammen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen